Kære Britt og Kristian. Vi startede med at overveje, hvilke kriterier der skulle opfyldes: ikke for langt fra en stor by, tæt på lufthavn (med helårsflyvning), tæt på en god badestrand, osv. Vi valgte fastlandet frem for en ø pga flyforbindelserne og nærheden på Athen.
Dernæst kørte vi rundt i et par ferier og opholdt os i forskellige egne. Vi valgte derefter Argolis og området omkr. Naphplion som vores favorit.
I alle de områder, hvor vi opholdt os kontaktede vi de lokale ejendomsmæglere og bad dem vise os udvalget af grunde og huse til salg. Det gav en fin fornemmelse for prisniveauet. Da vi havde valgt område gik vi mere intensivt til værks og er nu i forbindelse med 3-4 ejendomsmæglere, som holder øje med det rigtige til os.
Til vores fortrydelse har vi endnu ikke fundet noget at købe. Husene er enten for ringe (i forhold til prisen) eller ligger forkert og grunde er der ikke mange af og det er rigtig svært at få byggetilladelse. Desuden har vi brugt meget krudt på at finde en bygmester der vil opføre et hus i en ordentlig kvalitet til en rimelig pris, til når vi nu engang finder en grund. Det ser ud til at vi har fundet en dygtig bygmester nu. Nogle tilbud har været til samme pris som et hus i Danmark, selv om lønnen i Grækenland er meget lavere end her.
Vi tager af sted igen til påske for at søge videre.
Jeg ønsker jer held og lykke i jeres forehavende. Jeg er overbevist om, at det er en god ide. Der er meget smukt i Grækenland, vandet er pragtfuldt, vejret ligeså og befolkningen er positive, glade og imødekommende. Det er altid dejligt at opholde sig i Grækenland.
Venlig hilsen
Pia Vogn
tlf. 62 22 70 27