BOLIG, KØB, SALG, AKTIER, EJENDOMSMÆGLERE, FERIEBOLIGER, UDSIGTSBOLIGER

Xpert-svar om salg af feriehus i Breil sur Roya

Flag UDLANDSXPERTERNE 05-01-09 ~2 minutters læsning · 271 ord

2008 blev et historisk dårligt boligår – også her i Frankrig. Som sædvanligt kommer det an på, hvor man har bolig. Er beliggenheden den rigtige holder prisen. Som eksempel kan nævnes, at priserne på Croisetten i Cannes er ganske pris ufølsomme overfor krisen.

I har tænkt jer at sælge jeres feriehus i Breil sur Roya, der ligger godt en times kørsel fra Nice lufthavn, og til spørgsmålet ”hvordan er salgsmarkedet i øjeblikket?” er det enkle svar ”ganske svært”.

Priserne er allerede faldet meget, måske op til 10%-20%, men det kan falde yderligere. Alle afventer 2009 med spænding. Der er udsigt til vækstnedgang og stigende ledighed. Mange markeder er meget trængte, det gælder især aktier, bolig og finans, og her er i Frankrig er kreditvurderingen blevet endnu mere restriktiv, hvilket naturligvis ikke hjælper på situationen for boligmarkedets parter.

Krisen er også kommet til PACA-regionen. I følge seneste statistik fra FNAIM (Fédération nationale de l’immobilier) faldt antallet af bolig transaktioner i 2008 med 17%. Man skal i dag regne med en udlånsrente på 5,5% mod 4,5% forrige år. 1% mere i udlånsrente svarer normalt til ca. 15% færre transaktioner. Bare i Cannes er der i dag ca. 400 ejendomsmæglere, og de første er bukket under for krisen, og man regner med mange flere.

Se i øvrigt uddybende artikel om PACA regionens udfordringer på bolig fronten her:

http://www.nicematin.com/ta/immobilier/163782/alpes-maritimes-immobilier-la-crise-s-installe-dans-le-departement

Summa summarum, skal man regne med et lavt pris niveau også i år (2009). Dem der ikke behøver sælge lige her-og-nu kan vælge at afvente bedre tider, og eventuelt sætte boligen til udlejning for at tjene lidt penge ind i ligge-tiden.

Med venlig hilsen

Claus Fermann

Skribentmail:

Mere info: http://www.nicematin.com/ta/immobilier/163782/alpes-maritimes-immobilier-la-crise-s-installe-dans-le-departement