BOLIG, GENERELT, FERIEBOLIGER, GRUNDE, JORD

Ferieboliger med mere end 12 ugers udlejning

Flag 23-06-04 ~2 minutters læsning · 217 ord

Hej!

Frankrig er jo meget stort, så den «gode sæson» varer betydeligt længere i Sydfrankrig end i Nordfrankrig. Min mor har f.eks. lejet ferieboliger ud i Sydfrankrig siden slutningen af 70’erne. Der er åbent fra påsken til efterårsferien!

Så har du et vidunderligt sted i den varmere del af Sydfrankrig så er det værd at vide at mange danskere ynder at rejse uden for højsæsonen.

Økonomien er derimod en udfordring hvis man ikke selv kan sætte stedet i stand fra bunden, så det kan selvfølgelig anbefales at lave en grundig økonomisk beregning af mulighederne - med mere end 12 ugers udlejning! Regn med delvist belagte ydersæsoner og en fuldt belagt højsæson på f.eks. 6 uger - hvis du har STEDET - og efter du har etableret en fast kundekreds.

Endelig kan der være mulighed for udlejning helt uden for sæsonen,

men det kræver absolut «danske» opvarmningsforhold og ikke kun en romantisk sydfransk pejs.

Selv for dem der har en god pension med er udlejning også en mulighed for et meningsfuldt arbejdsliv og mange interessante kontakter til feriegæsterne. Som erhvervsaktiv bliver man da også meget hurtigere en integreret del af det lokale samfund!

Uden for sæsonen kan man så huse familie og venner i udlejnings-boligen.

Jeg taler her selvfølgelig om permanent ophold i Sydfrankrig!

Med venlig hilsen HC