Bruxelles: Danske sundhedsmyndigheder er så modvillige mod at betale for danske patienters medicinske behandling i udlandet, at det ifølge EU-Kommissionen kan udgøre en overtrædelse af EU-retten. Det oplyser EUs kommissær for det indre marked, Charlie McCreevy.

Den irske kommissær er netop gået ind i sagen om Søren Kock fra Kalundborg, der kæmper for at få Region Sjælland til at refundere de cirka 250.000 kroner, han har brugt på kemoterapi i Tyskland mod lungehindekræft.

McCreevy understreger i et brev til den danske EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen (V), at han ikke kan tage stilling til enkelthederne i Søren Kocks sag.

Men McCreevy tilføjer samtidig, at han nu vil indlede en generel undersøgelse af danske myndigheders optræden i sager om refusion af danske patienters udgifter til behandling i udlandet.

»På baggrund af Hr. Kocks klage og allerede tilgængelig information vil EU-Kommissionen nu undersøge dansk lovgivning vedrørende refusion af sundhedsudgifter i et andet medlemsland yderligere for så vidt angår mulige overtrædelser af Fællesskabsretten, som den står nu, på baggrund af artiklerne 49 og 50 i traktaten og retspraksis fra EF-Domstolen,« skriver Charlie McCreevy i brevet.

Karin Riis-Jørgensen glæder sig over kommissærens initiativ i sagen. Hun har igennem flere år arbejdet med sagerne om borgernes rettigheder som patienter i Europa.

»Det her handler ikke om at være liberal eller ikke liberal. Det handler om at sætte patienten i centrum,« siger Karin Riis-Jørgensen.

Eksperter har sagt det før

EU-Kommissær McCreevy står langt fra alene med mistanken om, at danske sundhedsmyndigheder tilsidesætter danske patienters rettigheder i henhold til EU-retten.

Danske eksperter i både EU-ret og sundhedsret har gang på gang sagt det samme. Patientforeninger i Danmark taler om »italienske tilstande« og »alt for ringe« information fra myndighedernes side. Og i Europa-Parlamentet tilslutter socialdemokraten Christel Schaldemose sig det synspunkt, at sundhedsmyndighederne har fejlet, når det gælder oplysning til danskerne om deres rettigheder som patienter i Europa.

»Jeg er ikke i tvivl om, at myndighederne i Danmark ikke har håndteret dette ordentligt,« siger Christel Schaldemose.

Selvom Schaldemose mener, at danskerne har ret til bedre information om deres muligheder for behandling ude i Europa, er hun modstander af at åbne for meget for patienters adgang til hospitalsbehandling ude i Europa.

Dét er netop, hvad der er på dagsorden i parlamentet i Strasbourg i dag, når man skal førstebehandle et direktivforslag om patienters rettigheder.

Forslaget kommer, fordi EUs retssystem i Luxembourg gennem årene har truffet en række afgørelser på sundhedsområdet med udgangspunkt i EUs grundlæggende traktattekster.

Stadig flere EU-borgere har fået EF-Domstolens ord for, at de af den ene eller den anden grund har ret til behandling i et andet EU-land end deres hjemland. Og at offentlige myndigheder eller sygekasser har værsgo at betale for disse sundhedsydelser. Denne retspraksis skal nu gøres til egentlig EU-lov.

Liberalt angreb

Et flertal af konservative og liberale i parlamentet støtter Kommissionens forslag, der styrker borgernes rettigheder, alt imens det dog tager hensyn til den brede konsensus mellem EU-landene om, at sundhedsområdet primært er national kompetence.

Socialdemokraterne og venstrefløjen i parlamentet mener derimod, at forslaget er et liberalt angreb på nationale sundhedssystemer, og at det på langt sigt vil gavne private sundhedsudbydere på bekostning af offentlige sundhedssystemer.

»Vi mener, at det vigtige er at skabe tryghed. Derfor går vi ind for, at patienterne skal have en forhåndsgodkendelse fra myndighederne i Danmark, før de kan søge behandling i udlandet. Det vil også tilgodese myndighedernes planlægning af, hvordan man bedst udnytter ressourcerne,« siger Schaldemose.

Karin Riis-Jørgensen, der er ordfører for hele den liberale gruppe i parlamentet i sagen, håber til det sidste, at reglen om forhåndsgodkendelse bliver en undtagelse og ikke en hovedreglen i det nye direktiv.

»Vi kan godt forstå, at man i nogle sager kan have brug for at styre trafikken af patienter til udlandet gennem forhåndsgodkendelser. Men det må ikke blive en barriere til at forhindre patienterne i at søge behandling i andre EU-lande,« siger Karin Riis-Jørgensen.