NICOSIA: Det er ikke kun det gunstige klima med 300 årlige solskinsdage, der trækker udlændinge til Cypern, som blev medlem af EU 1. maj 2004. Masser af virksomheder har fået øjnene op for øen, der er den tredjestørste i Middelhavet, og det er ikke mindst den lave selskabsskat på kun ti pct., der får flere og flere internationale virksomheder til at placere en del af eller alle deres aktiviteter her.

»Vi er det EU-land, der beskatter selskaber mest lempeligt, og det betyder i høj grad noget, når en virksomhed skal placere sig,« fortæller Panayotis Loizides, der er generalsekretær i det cypriotiske handelskammer. Sammen med en lang række af øens store virksomheder og Industriministeriet arbejder han på at overbevise især europæiske virksomheder om Cyperns erhvervsmæssige kvaliteter. Flere højhuse rundt om i hovedstaden Nicosia med logoer for store, internationale revisionsfirmaer som KPMG, Deloitte og PriceWaterhouseCoopers tyder på en ikke ubetydelig succes med projektet.

Men som eksportmarked fylder Cypern ikke meget. Det indrømmer Panayotis Loizides blankt. Republikkens ca. 800.000 indbyggere er ikke i sig selv et særligt attraktivt marked - det er simpelthen ikke stort nok.

»Selv om økonomien buldrer af sted og har gjort det i de seneste 15 år med en årlig gennemsnitlig vækstrate på ca. fire pct., skal der normalt mere til, hvis en virksomhed skal etablere sig på Cypern. Den lave selskabsskat er vigtig, men det tæller også med, at vi gennem flere hundrede år har været en handelsnation med tætte forbindelser til såvel Mellemøsten som Balkan-landene og Rusland. Det er en klar fordel, som også danske virksomheder kan drage fordel af, hvis de etablerer sig her,« understreger han.

Den betragtning deles af den danske ambassadør på Cypern, Svend Wæver. Ambassaden, der åbnede i forbindelse med Cyperns optagelse i EU i 2004, er en såkaldt mini-ambassade, og det betyder, at Svend Wæver sammen med en studerende og en deltidssekretær er alene om at klare alle opgaverne, såvel de diplomatiske som de handelsmæssige.

»Samhandelen er beskeden, og som eksportmarked fylder Cypern ikke meget i de danske handelsstatistikker. Men en række danske virksomheder har dog datterselskaber hernede, f.eks. Carlsberg, B&amp

O, Ecco, Grundfos og A.P. Møller-Mærsk, og Danmark nyder stor goodwill hos cyprioterne, som stadigvæk husker, at op mod 23.000 danskere har gjort tjeneste som FN-soldater på øen,« fortæller Svend Wæver.

Mangel på arbejdskraft

Den danske eksport til Cypern har i en årrække ligget stabilt på 300-350 mio. kr., og det er især medicin, møbler og andre forbrugerrettede produkter samt industrielt materiel, der sælges. Der er også et stigende marked for landbrugsudstyr som f.eks. svinestalde og svinefoder. Endelig peger Svend Wæver på energi- og miljøområdet som oplagt eksportområde.

»Cypern har i mange år været præget af økonomisk vækst, og her er et meget købedygtigt publikum. Infrastrukturen er generelt i orden, telekommunikationen fungerer, og med øens geografiske placering er der masser af muligheder for at bruge Cypern som brohoved til en række andre lande,« siger den danske ambassadør.

Med henblik på at styrke de økonomiske relationer mellem de nordiske lande og Cypern åbnes der i øvrigt i slutningen af maj et nordisk/cypriotisk handelskammer i Nicosia, fortæller Panayoitis Loizides.

Det største problem for virksomhederne på øen i dag er at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Arbejdsløsheden har i flere år været helt i bund, og i takt med den stigende velstand er der flere og flere ufaglærte job, som græsk-cyprioterne ikke selv vil tage.

Byggeindustrien mangler arbejdskraft, og efter åbningen af korridorerne til den besatte del af øen valfarter flere tusinde tyrkere hver dag over grænsen til job i republikken. Men regeringen har også måttet importere arbejdskraft fra en række andre lande, ikke mindst Fillipinerne og Sri Lanka, men der er også mange fra Indien, Kina og andre asiatiske lande i arbejdsstyrken.

Uofficielt skønner man, at disse indvandrere - som får lov til at arbejde på øen i op til fire år - i dag udgør knap ti pct. af den samlede arbejdsstyrke. De er sikret en overenskomstmæssig mindsteløn på ca. 400 cypriotiske pund, lidt afhængigt af jobtypen, om måneden for job i serviceindustrien. Job, som cyprioterne selv ville have det dobbelte for at påtage sig.

Russisk kapital på arbejde

NICOSIA: Det er ikke kun russiske turister, der strømmer til Cypern. Kapitalstrømmene mellem de to lande er nu så omfattende, at Cypern er tæt på at være den største udenlandske investor i Rusland. Og tager man de lande med, som tidligere var en del af Sovjetunionen, f.eks. Ukraine, er båndene endnu tættere.

Men tallene skal tages med et gran salt, understreger Panayiotis Loizides, direktør for Cyperns Handelskammer. Der er ikke tale om, at cypriotiske virksomheder - hvoraf de 95 pct. er meget små, end ikke mellemstore virksomheder i europæisk forstand - investerer kraftigt i Rusland, men derimod om russisk kapital, der vender tilbage til landet.

De fordelagtige skatteforhold på Cypern med lav selskabsskat og lukrative dobbeltbeskatningsaftaler betyder, at store russiske investorer har etableret sig off shore på Cypern, og pengene herfra kanaliseres efterfølgende tilbage til Rusland i så stort et omfang, at øen altså figurerer øverst på listen over udenlandske investorer i de russiske statistikker.

Men russerne lader også en stor del af pengene blive. De køber ejendomme op, og uofficielt er russerne nr. to på listen over ejendomsbesiddere på øen. Kun det græsk-cypriotiske kirkesamfund ejer mere ejendom på øen og har også ejerandele i en række virksomheder og hoteller. Bryggeriet bag øens populæreste øl, KEO, ejes således af kirken.

Men russerne er godt med og har investeret store beløb i såvel hoteller som lejlighedskomplekser i takt med de stigende ejendomspriser. Investeringerne finder også sted på den besatte, nordlige del af øen, og man gætter på, at en stor del af de op mod 40 casinoer, der findes nord for FNs bufferzone, er startet med russisk kapital.

Det er ikke kun russernes kapital, der er synlig. De kommer også selv som turister i titusindvis om året, og mange af dem vælger at slå sig ned permanent under de væsentligt bedre klimatiske forhold: Der er således et veritabelt russisk minisamfund i havnebyen Limassol, hvor der bor ikke færre end 19.000 russere.

Usikre boligkøb

Striden om Cyperns fremtid er ikke kun et anliggende for øens beboere og FN. Den gradvise åbning af grænsen mellem nord og syd har også betydet, at flere udlændinge er begyndt at købe ferielejligheder på den besatte, tyrkiske del af øen. Priserne er meget lave, ofte kun en tredjedel af det, man skal betale for en lejlighed i republikken, men det er en højst risikabel investering, påpeger ambassadør Erato Marcoullis fra Cyperns udenrigsministerium.

»Der er ofte tale om konfiskerede ejendomme eller arealer, som reelt tilhører de 200.000 græsk-cyprioter, der måtte flygte fra den nordlige del af øen i 1974 efter den tyrkiske invasion. Vi kan naturligvis ikke acceptere, at vore borgeres ejendom nu sælges til tredjemand. Køberne får jo et skøde på noget, som sælgeren ikke ejer. Det er simpelthen ugyldigt,« fastslår hun.

En række landes udenrigsministerier opfordrer på deres hjemmesider borgere, der rejser til Cypern for at købe ejendom, til at søge rådgivning. Det danske udenrigsministerium skriver, at »danske statsborgere, som overvejer at erhverve ejendom i det nordlige Cypern, tilrådes at søge uafhængig juridisk bistand, idet der er risiko for sagsanlæg fra evt. græsk-cypriotiske ejere fordrevet fra området i 1974,« og ministeriet henviser også til de rejsevejledninger, som det britiske og det tyske udenrigsministerium har lagt ud på deres hjemmesider.