Udenadslære om institutionernes opbygning, traktaternes tilblivelse og medlemslandenes stemmevægt har hidtil været en anseelig udfordring for danskere, som har haft ambitioner om at gøre karriere inden for EU’s institutioner. Omfattende paratviden om EU har nemlig traditionelt set været et krav til ansøgerne, som kun med flere års mellemrum har kunnet søge ansættelse gennem en omfattende prøve, som samtlige kandidater i hele EU har skullet gennemføre samtidigt.

Nu ønsker EU-Kommissionen, som står bag rekrutteringen, at modernisere processen ved de såkaldte »concours«, så der oftere kommer nyt og yngre blod ind i systemet. Det øger danskernes chancer for at klare sig igennem prøverne, der fremover vil lægge større vægt på kompetencer, som danskerne besidder. Det fortæller Søren Halskov, der som udsendt af Personalestyrelsen sidder på den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

»Det gamle system favoriserede folk, der var gode til at lære udenad, og det var ofte det, danskerne havde problemer med, for udenadslære er ikke en læringstradition, vi har i Danmark,« siger han.

Skal bruge hovedet

I stedet for at vægte evnen til at terpe, vil den nye prøve, der ligesom den gamle er en stopprøve, vægte, om ansøgeren formår at bruge sin viden.

»I dag er man mere interesseret i, om man kan resonnere, tænke logisk, knuse problemer og den slags,« forklarer Søren Halskov, som mener, at det øger danskernes chancer i forhold til tidligere, fordi netop den form for læring er en integreret del af det danske uddannelsessystem.

Den nye optagelsesprøve, der blandt andet er inspireret af IQ-test, vil samtidig give plads til, at yngre kandidater kan komme på banen.

»Gennemsnitsalderen på nye rekrutter har været ret høj, og dem, der har klaret prøven godt, har typisk været nogle, der i forvejen har kendt EU-systemet. Nu vil man i højere grad have fat i talenter blandt nyuddannede akademikere, som måske ikke har større erhvervserfaring, men har potentiale til at blive dygtige og engagerede medarbejdere,« fortæller Søren Halskov.

Hjælper på ledighed

I Dansk Jurist- og økonomforbund (Djøf), glæder man sig over de nye ansøgningsregler, som øger danskernes chancer - ikke mindst de unges - for at slippe igennem nåleøjet.

»At der lægges mere vægt på analytiske evner og sociale kompetencer, betyder, at vi kan få flere danskere ind, og i en tid med rigtig høj dimittendledighed, er det rigtig gode nyheder,« siger Lars Brittain, netværkschef i Djøf, som samarbejder med Udenrigsministeriet om at informere om og træne ansøgerne til optagelsesprøven.

EU fænger flere

Ud over at stille nye krav ved prøven, vil Kommissionen fremover gennemføre optagelsesprøver hvert år, hvor der tidligere har kunnet gå år imellem. Seneste prøve var i 2005. Lige nu er en ny prøve på vej, så flere organisationer - herunder Djøf - arbejder sammen med ministerier om at informere om jobmulighederne i EU og de uundgåelige concours. Og interessen er markant højere end forventet, fortæller Lars Brittain, som har arrangeret informationsmøder for flere hundrede kandidater.

»Det kommer bag på os, at det er så populært, men det er helt naturligt, når der er så mange ledige blandt de nyuddannede, som netop er den primære målgruppe for optagelsesprøven. Men der er stadig tusinder, der søger, og de skal måske bruge 300 i alt, så det er stadig et nåleøje, man skal igennem,« siger Lars Brittain.