Bureaukrati, dårlig rådgivning og manglende overblik over mulighederne for at tage et studieophold i udlandet. Det er noget af det, som afholder studerende fra samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser fra at studere uden for Danmarks grænser, viser en helt ny studielivsundersøgelse fra den faglige organisation DJØF.

»Det kræver benarbejde og viden om mulighederne at studere i udlandet. Det er ikke noget, man lige gør med venstre hånd.

Mange af vores studerende siger, at det var svært at planlægge deres studieophold i udlandet, fordi det var vanskeligt at danne sig et overblik over mulighederne. De studerende oplever bl. a., at planlægningen er svær på grund af mange deadlines fra universiteterne, og mange oplever også, at det er svært at få svar på, om de kan få merit for deres ophold,« siger Dave Fischer, chefkonsulent hos DJØF, som arbejder med globalisering og international karriere.

»Hvis ansøgningsprocessen var mere smidig, tror jeg alt andet lige, at man kunne få flere af sted.« 1.036 studerende har deltaget i DJØFs undersøgelse, og af dem svarer 383 nej til, at de forventer at tage et studieophold i udlandet.

Af de 383 svarer 31 pct., at årsagen er manglende overblik over mulighederne for at tage et ophold i udlandet, mens flere end hver fjerde svarer, at bureaukrati i forbindelse med ansøgningsprocessen afholder dem fra at tage af sted.

Derudover nævner de bl. a. økonomi, familie i Danmark, dårlig rådgivning og manglende mulighed for at få merit som årsager til, at de ikke vil studere i udlandet.

Ser man på de studerende, som allerede har studeret eller været i praktik i udlandet, en gruppe som udgør 286 af de 1.036 studerende, som har svaret, mener flere end hver fjerde, at det var svært at planlægge udlandsopholdet på grund af mange deadlines fra universiteterne, og fordi det var svært at danne sig et overblik over mulighederne.

Derudover nævner lidt færre end hver fjerde, at det var svært at få svar på, om praktikopholdet eller fagene kunne meritoverføres i Danmark. Men trods anstrengelserne vil 90 procent af de studerende, som har været i udlandet, anbefale andre at gøre det samme.

Fremdrift eller stopklods

Regeringen har da også en målsætning om, at halvdelen af en årgang skal studere i udlandet.

Men som Berlingske har beskrevet, kan regeringens egen såkaldte Fremdriftsreform skabe hindringer for de studerende, som læser i udlandet. Reformen blev vedtaget i fjor af regeringen sammen med Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og er ved at blive implementeret på de danske universiteter.

Formålet er at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Men tager de studerende et ophold i udlandet, og kan de ikke få merit, risikerer de at forlænge deres uddannelse, fordi de skal tage ekstra fag, når de kommer hjem. Det er noget, som flere af de studerende, som fravælger et udlandsophold, i undersøgelsen bruger som forklaring.

De studerende har bl. a. begrundet beslutningen om ikke at tage på udlandsophold med kommentarer som: »Fremdriftsreformen, man hører tit om nog le, som ikke kan få merit alligevel. Med den nye reform virker en sådan situation fuldstændig uoverskuelig« og »Sandsynligheden for at blive »straffet« hjemme i form af flere fag, længere studietid og mindre SU«. Den bekymring kan man godt forstå på universiteterne.

»Fra universiteternes synsvinkel vil vi også gerne have de studerende til at rejse ud, men vi skal også have ministeriet med. Fremdriftsreformen og SU-reformen har ikke gjort det lettere, for d ér har målet været, at de studerende skal hurtigere igennem, og så kan det godt være, at de vælger udlandsopholdet fra,« siger Ulla Gjørling, international chef ved Aarhus Universitet.

Hun erkender dog, at universiteterne også selv har et ansvar for at kigge deres krav om merit igennem og begrænse bureaukratiet.

»Jeg vil tro, at de fleste danske universiteter skal kigge på deres adgangskrav og sikre sig, at kravene ikke er for restriktive. Det har der måske været en tendens til her og der,« siger hun.

»Vi skal selvfølgelig som universitet blive bedre til at gøre det så let for de studerende som muligt at rejse ud. Det arbejder vi hele tiden på, så det i hvert fald ikke bliver det administrative, der holder folk tilbage.« Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen ® understreger, at det er vigtigt, at danske studerende tager ud i verden for at tage nye ideer med sig hjem igen. Derfor opfordrer hun universiteterne til at være mere fleksible, så de studerende ikke skal til at tage ekstra fag og få forlænget deres uddannelse, når de kommer hjem.

»Jeg håber, at der kommer en større fleksibilitet.

Der er store problemer med at få merit for fag fra et universitet i Danmark til et andet. D ér mener jeg simpelthen, at der må strammes lidt op, og det samme gælder formentlig i forhold til udlandet,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»Der er ikke nogen udenlandske uddannelser, som svarer 100 pct. til dem, vi har i Danmark. Men hvis uddannelsen niveaumæssigt svarer til det, vi har herhjemme, skal de også have merit for det, og jeg tror også, at der er behov for, at man strammer sig lidt an på universiteterne og vurderer mere på niveau i stedet for meget præcise sammenligninger med ens eget fakultet.«.