SOCIAL, SUNDHED, FORSIKRING, BÅDE, EFTERLØN, MEDICIN, UDSTATIONERING

VIGTIGT om international social sikring SKAL læses af alle !

Flag 24-10-09 ~3 minutters læsning · 457 ord

Nyhedsbrev om international social sikring Formålet med dette nyhedsbrev er at redegøre for de væsentligste ændringer som følger af, at forordning 140871 og gennemførelsesforordning 57472 bliver afløst af Europarlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 8832004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og dens gennemførelsesforordning. Den endelige dato for de nye reglers anvendelse er endnu ikke fastlagt, men på nuværende tidspunkt forventes det at være 1. maj 2010. 1. Overgangsreglen gældende for personer, som er social sikret i Danmark. Der findes en overgangsregel på ti år i den nye EF-forordning 88304, hvorefter personer, som allerede er socialt sikret i Danmark efter reglerne i EF-forordning 140871, fortsat følger reglerne i den gamle forordning, så længe der ikke sker væsentlige ændringer. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i enten arbejds- eller bopælslande eller f.eks. at en udstationering bliver afbrudt tidligere end forventet. Men det betyder altså, at hvis man har fået udstedt en blanket E101DK uden ophørsdato på blanketten og der ikke sker væsentlige ændringer, vil blanketten være gyldig i 10 år efter ikrafttrædelse af den nye forordning. 2. Sygehjælp Reglerne ændres således, at der fremover skal udstedes EU-sygesikringskortet til pensionister af det pensionsbetalende land. EF-forordning 8832004 ændrer reglerne for mellemstatslig betaling af udgifter til sygehjælp. Det betyder, at det pensionsudbetalende land fremover skal betale for sygehjælp, der ydes til deres pensionister, både i det andet EU-/EØS-land eller Schweiz, hvor pensionisten bor, og i andre lande, hvor pensionisten måtte opholde sig og få behov for sygehjælp. Udenlandsk sikrede pensionister, der bor i Danmark, har således ikke længere ret til et EU-sygesikringskort fra Danmark. Dansk sikrede pensionister, der bor i fx Spanien, skal fremover have EU sygesikringskortet fra Danmark. Det vil blive Pensionsstyrelsen (Sikringsstyrelse skifter fra oktober måned navn til Pensionsstyrelsen), der udsteder disse EU-sygesikringskort efter ansøgning. Det skal dog bemærkes, at den ret, danske pensionister har til sygehjælp i Danmark under midlertidige ophold her i landet, fortsat er såkaldt behovsbestemt sygehjælp, dvs. ydelser, der bliver medicinsk nødvendige under opholdet, under hensyn til opholdets forventede varighed og ydelsens art. 3. Efterlønsmodtagere, bosiddende i et andet EU-/EØS-land, kan være berettiget til syge(for)sikring til udgift for Danmark. Med de nye regler bliver modtagelse af efterløn ligestillet med udøvelse af lønnet beskæftigelse. Det betyder, at efterlønsmodtagere, der flytter til et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, er berettiget til at blive optaget i bopælslandets sygeforsikring til udgift for Danmark, (hvis de ikke har lønnet beskæftigelse i deres bopælsland), på samme måde som personer, der er udstationeret til arbejde (den nuværende blanket E106-situation). Disse efterlønsmodtagere bliver således berettiget til såvel et EU sygesikringskort som et særligt sundhedskort, der skal udstedes af kommunen.

Jeg vil anbefale læserne at læse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse’s Nyhedsbrev nr. 1 - 2009 på 10 sider i PDF.

http://www.sum.dk/IMEVEREST/Publications/imdk%20x2D%20dansk/International_sygesikring/Nyhedsbreve_2009/20090921132636/CurrentVersion/Nyhedsbrev%20nr.%201%202009.pdf

Skribentmail:

Mere info: http://www.sum.dk/IMEVEREST/Publications/imdk%20x2D%20dansk/International_sygesikring/Nyhedsbreve_2009/20090921132636/CurrentVersion/Nyhedsbrev%20nr.%201%202009.pdf