Det er en situation med mange vindere. Alvorligt syge kræftpatienter får endnu en chance og et nyt håb om at overvinde deres livstruende sygdom og få noget mere tid med deres nærmeste. Danske hospitaler får desuden mulighed for hurtigere at tage de nyeste kræftbehandlinger i brug, og de hjemlige forskere kommer med i udviklingen af nye præparater. Og, som en kærkommen ekstrabonus, repræsenterer den eksperimentelle behandling en sjælden succeshistorie om dansk kræftbehandling midt i de ellers mistrøstige historier om ventetider og mangel på personale og udstyr.

Ordningen med den eksperimentelle behandling startede i 2003, og indebærer, at læger på kræftafdelingerne kan henvende sig til et panel af eksperter for at få en såkaldt second opinion vedrørende patienter, som de ikke har flere behandlingsmuligheder til. Resultatet bliver ofte en henvisning til eksperimentel eller forskningsmæssig behandling på det offentlige regning, og antallet af henviste stiger eksplosivt.

Den historiske baggrund for ordningen var beretninger om stadig flere dødssyge kræftpatienter, der for egen regning - mange solgte deres hus - drog til udlandet for at jagte drømmen om helbredelse. Nogle kom hjem og så ud til at have besejret kræften; andre havde fået det endnu værre og havde fået forvandlet den sidste tid til et endnu større mareridt.

Politikerne valgte at afsætte i første omgang ti mio. kr. til at sende patienter til behandling i udlandet. Men det gik trægt med at få sendt patienter af sted, og ofte kom de meget syge mennesker hjem i en meget dårlig forfatning.

Det førte til, at de store kræftafdelinger herhjemme selv gik i gang med at opbygge enheder for eksperimentel kræftbehandling, og det er dem, der nu for alvor begynder at træde i karakter og tiltrække et stadig større antal patienter.

Undervejs har der været kritiske røster. For vorfor bruge penge og ressourcer på at sende folk til eksperimentel behandling i udlandet, når vi herhjemme mangler kapacitet - bl.a. strålekanoner - til behandling?.

Men den kritik har aldrig rigtig fået luft under vingerne.

F.eks. har Rigshospitalet gode erfaringer med behandling af kræft i hjernen med et stof, Avastin, som i flere tilfælde har forlænget livet hos patienterne. På Herlev Hospital ser et forsøg med såkaldt regional kemoterapi ud til at kunne give flere års liv uden sygdom til patienter, som ellers ville være døde i løbet af få måneder. Der har også været så gode erfaringer med at sende 50 patienter med en sjælden type kræft i bindevæv til en særlig behandling i Schweiz, at man nu har besluttet at introducere den samme behandling på Rigshospitalet og på Århus Sygehus.

Ordningen har dog ikke udryddet desperate kræftpatienters jagt rundt i verden på en virksom behandling. I disse år drager mange danske patienter, der enten ikke stoler på det hjemlige system eller ikke kan anvises flere behandlingstilbud, til udlandet. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der ca. 200 patienter, som på eget initiativ og regning har søgt behandling i Frankfurt, mens 80 patienter er søgt helt til Kina.

Opfattelsen er, at man nok aldrig vil komme denne trafik helt til livs.