Næsten 5.000 danskere bor uden for Danmarks grænser og hæver hver måned deres danske førtidspension.

Det har de ret til, men ligesom alle andre førtidspensionister må de kun tjene et vist beløb ved siden af. Danske kontrolteams i udlandet tjente i 2012-2013 knap seks en halv million kroner til statskassen i sammenlagt 37 sager om førtidspension, hvor betingelserne ikke var opfyldt, og der derfor blev rejst krav om tilbagebetaling, skriver Berlingske.

Men kontrollen med førtidspensionisterne under fremmede himmelstrøg er slet ikke tilstrækkelig, mener Venstre.

»Når man sender kontrolhold til de her lande, hvor mange danske førtidspensionister bor, så finder man folk, der er ude på at udnytte systemet. Det er helt bestemt småpenge, vi har fået opgjort indtil videre, men beløbet ville sikkert ikke være så lille, hvis vi havde en ordentlig kontrol. Og det er jo de danske skatteborgere, der i sidste ende taber på det her,« siger Venstres Jakob Engel-Schmidt (V), som er medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

På finansloven for 2010 vedtog den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne at skærpe indsatsen mod socialt bedrageri. Det blev i den forbindelse besluttet at etablere særlige kontrolteams i Spanien og Tyrkiet i perioden 2011-2014 og i Marokko og Thailand som toårige pilotprojekter.

Til og med 2013 blev 498 førtidspensionister i disse lande kontrolleret – og det affødte 37 sager, viser tal fra Udbetaling Danmark. Tilbagebetalingen samt besparelsen på de reducerede ydelser ét år frem giver et samlet beløb på 6.370.000 kroner. Den særlige udvidede kontrolindsats i Thailand og Marokko er imidlertid afsluttet, og det planlagte kontrolteam i Tyrkiet har været længe undervejs.

Ifølge Udbetaling Danmark skyldes forsinkelsen »en række processuelle udfordringer i forhandlingerne med Tyrkiet«, men kontrollen er nu blevet iværksat, og de første henvendelser er blevet sendt til førtidspensionister i Tyrkiet.

Langer ud efter regeringen

Jakob Engel-Schmidt mener, at regeringens indsats på området er alt for slap:

»Regeringen udviser en inderlig ligegyldighed på det her område, og det er stærkt bekymrende. Man har valgt ikke at forlænge kontrollen i Marokko og Thailand, selv om den giver resultater, og kontrollen i Tyrkiet har været flere år undervejs. Jeg ønsker ikke et samfund, hvor man skal kontrollere stolpe op og stolpe ned, men jeg ønsker heller ikke et laissez faire-samfund, hvor det er opportunt at snyde systemet. Og den grænse balancerer regeringen på i øjeblikket,« siger han.

Den konservative beskæftigelsesordfører, Charlotte Dyremose (K), efterlyser ligeledes mere kontrol:

»Vi vil gerne have anstændige ordninger med ydelser, man kan leve af, men så må vi også sikre, at de går til mennesker, der har behov for dem. Vi må holde en rimelig streng justits, så vi ikke bare fanger dem, der ikke lever op til reglerne, men også sikrer en præventiv effekt,« siger hun.

Socialminister Manu Sareen ® medgiver, at der er behov for at intensivere indsatsen:

»Resultaterne viser, at der er brug for en skærpet kontrol med de ydelser, vi betaler til borgere bosat i udlandet. Det gælder helt generelt, og ikke kun i forhold til de lande, hvor der har været pilotprojekter,« siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Han uddyber, at regeringen i næste måned vil fremsætte et lovforslag, der netop giver grundlag for en styrket kontrolindsats.

»Herunder, at Udbetaling Danmark kommer til at arbejde tættere sammen med myndigheder i andre lande for at styrke kontrollen,« siger Manu Sareen.

Ikke alle sager er bevidst snyd

Ifølge underdirektør Ellen Dalsgaard Zdravkovic i Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen af førtidspension og etableringen af kontrolteams, bliver udgifterne ved kontrollen i dag tjent ind.

»Vi kan konstatere, at det, vi kræver tilbagebetalt, overstiger de omkostninger, der er ved vores kontrolindsats. Vi kan dog ikke forvente, at tilbagebetalingskrav – eksempelvis efter den særlige indsats i Spanien – vil være i samme størrelsesorden år efter år. Hvis vi lige har undersøgt alle førtidspensionister, vil der formentlig ikke allerede året efter være ligeså mange sager, hvor borgerne ikke opfylder betingelserne,« siger hun.

Ellen Dalsgaard Zdravkovic understreger samtidig, at sagerne varierer – og at der ikke per definition er tale om bevidst socialt bedrageri.

»Der er ikke altid tale om bevidst snyd fra borgerens side. Det kan også handle om misforståelse af regler, forglemmelser med videre,« siger hun.

En enlig dansk førtidspensionist må i 2015 tjene op til 73.300 kroner, før ydelsen bliver reduceret – og uanset om man har bopæl i Danmark eller i udlandet, har man altid pligt til at oplyse, hvis ens indkomst ændrer sig.