Når man kigger ud på en dansk, vintermat himmel, kan det være svært at forstå, at man kan få hjemve, når man bor i Sydfrankrig med udsigt til Middelhavet. Ikke desto mindre savnede Bente

inck, der for fem år siden boede udenfor Marseilles med sin franske mand, ligesindede - og helst andre danske kvinder - at snakke med.

»Jeg var ensom, så jeg begyndte at søge andre danske kvinder i området,« fortæller Bente

inck.

Danske Ann-Kristin viste sig at bo 30 kilometer væk. Hun gik også hjemme, fordi det var svært at finde job som dansk filolog i Frankrig.

»Det var skønt at mødes, og vi havde meget at snakke om. Vi begyndte også at tale om, at der da måtte være andre danske kvinder, der havde det lige så elendigt som os, og som havde svært ved at bosætte sig i et andet land.«

Dermed var idéen til hjemmesiden dk-mor-i-udlandet.com, som Bente

inck efterfølgende startede op, født. Og formålet var klart.

»Vi ville have, at det skulle handle om at have børn i et fremmed land. For så snart man skal tale om sine børn, kommer man også ind på sig selv. Vi ville gerne vide, hvordan andre havde klaret at bosætte sig i et andet land og få børn med en mand fra en anden kultur.«

Allerede den første dag sluttede 20 danske kvinder rundt om i verden sig til mailinglisten. Efter to måneder var de 100 medlemmer. Og i dag - fem år efter opstarten - kan de tælle 500 medlemmer fra hele verden, fortrinsvis fra USA.

»Det gik lynhurtigt. Jeg tror, det skyldes, at der er så meget fra ens egen opvækst, der kommer op til overfladen, når man selv får børn. Så længe man ikke har børn, har man jo masser af overskud til at være opsøgende og sætte sig ind i den kultur og det land, man er flyttet til. Men når man får børn, får man nogle andre behov. Så er det rart at snakke med andre, som har de samme referencerammer, og som også har set »Ingrid og Lillebror« og »Jullerup Færgeby« som børn,« siger Bente

inck og kommer med et eksempel:

»De fleste af os har mødt modstand, når vi har lagt vores børn til at sove ude i fri luft. Danmark er det eneste land, hvor man gør det. I andre lande ser de det nærmest som mishandling, og så hjælper det at snakke med andre danske mødre, som har oplevet den samme modstand. Så føler man sig ikke så underlig.«

I De år, der er gået, siden hjemmesiden gik i luften, har den kastet flere undergrupper af sig. Nu er der specifikke mailinglister for 11 områder i verden, bl.a. Florida, San Francisco og Schweiz. Og så er der dukket »rigtige« danske mødregrupper op i bl.a. London, Milano og Barcelona.

Men hvad bliver der diskuteret mest på hjemmesiden?

»Autostole er et hyppigt tilbagevendende emne. Vi er jo opflaskede med, at børn skal spændes fast i bilen i en godkendt autostol. Hvad gør man så, hvis man bor i et land, hvor det er normalt at sætte sin treårige op på en scooter uden hjelm? Ellers er det mest diskuterede emne, hvordan det er at falde til i et nyt land. For mange kvinder, der har været vant til at arbejde i Danmark, er det meget svært at skulle være hjemmegående i et fremmed land. Dernæst er det nok pottetræning i de forskellige lande. Men så tager det ene emne jo det andet,« fortæller Bente

inck, der siden er flyttet hjem til Danmark med sin familie.