Et stigende antal jurister og økonomer drømmer om en grænseløs karriere, hvor de arbejder i London det ene år og New

ork det næste. Men udlængslen bliver langt fra altid belønnet, når de vender tilbage til Danmark.

Inden for det sidste år har fagforbundet DJØF fået henvendelser fra 40-50 medlemmer, som har rigtig svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked efter flere års arbejde i udlandet. DJØFs formand mener kun, at de ser toppen af isbjerget.

»Vi opfatter ikke det her som et enkeltstående problem, for vi får hele tiden nye henvendelser. I vores naivitet har vi forestillet os, at det altid er godt med erfaringer fra udlandet, men meget tyder på, at det ikke altid er sådan,« siger Finn Borch Andersen, formand for DJØF.

DJØF har netop fået bevilliget 520.000 kroner fra EUs socialfond til at undersøge barrierer og muligheder for akademikerne på det globale arbejdsmarked.

I den forbindelse vil forbundet blandt andet undersøge i hvor høj grad de danske virksomheder og offentlige institutioner efterspørger internationale kompetencer.

»Erfaringer fra arbejde i andre lande bør være en fordel i en globaliseret verden. Vi taber nogle kompetencer på gulvet, hvis ikke udnytter lønmodtagernes kendskab til omverdenen. Derfor har vi behov for at undersøge, hvilke barrierer de vender hjem til,« siger Finn Borch Andersen.

Han understreger, at det er DJØFere på tidsbestemte kontrakter, der løber ind i problemer, fordi deres udlandsophold ikke er en del af en karriere i en stor international virksomhed.

I Dansk Handel & Service, som repræsenterer mange af de mindre og mellemstore virksomheder, mener chefkonsulent Bjarne Jacobsen, at der må være tale om et beskedent problem.

»Men for nogle akademikere kan det helt sikkert være et problem, at de glemmer at vedligeholde netværket herhjemme. Flere og flere job bliver besat den vej,« siger Bjarne Jakobsen.

Han mener altid, at et arbejdsophold i udlandet er en fordel, fordi det er med til at styrke akademikernes sproglige og kulturelle kompetencer. Men han erkender, at det ikke er en døråbner til alle danske virksomheder.

»Nogle ledere ansætter helst en, der ligner dem selv og er måske lidt fremmedbange. Det er et problem, der typisk stiger i takt med, at virksomhederne bliver mindre. Det er frygtelig dyrt at rekruttere den forkerte, og nogle ledere er måske bange for rodløsheden, hos en der har suset rundt i udlandet de sidste tre år,« siger Bjarne Jakobsen.

På det kommunale jobmarked kan udlandserfaring også være både en fordel og en ulempe.

Det vurderer Lisbeth Binderup fra Lundgaard Konsulenterne, som hjælper kommunerne med at rekruttere ledere.

»Som udgangspunkt er jeg altid positivt stemt over for udenlandsk erfaring. Men hvis man skal have et kommunalt lederjob, er det bedst at have været af sted i de yngre år. Jeg vil blive lidt bekymret, hvis det er hovedhistorien i en ansøgning, for det er vigtigt med et godt kendskab til det danske politiske system,« siger Lisbeth Binderup.