JOB, JURA, REGLER, EFTERLØN

Info om efterløn

Flag 26-03-18 ~Et minuts læsning · 206 ord

Ser Jeres artikel om dagpenge og efterløn på Jeres hjemmeside: https://udvandrerne.dk/verden/job/beskaeftigelse-danmark-dagpenge-efterloen-udlandsdansker-arbejdet/

Vil bare gøre Jer opmærksom på, at der gælder et særligt beskæftigelseskrav for medlemmer af en a-kasse, der ønsker at overgå til efterløn og for den sags skyld også for, at kunne få et efterlønsbevis.

Bla. stilles der krav om, at et medlem skal have haft mindst ½ års arbejde her i Danmark (og i nogle tilfælde et helt års arbejde her i Danmark) for, at kunne overgå til efterløn / efterlønsbevis.

Reglerne fremgår af Bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne nr. 1 af 2. januar 2017 §§ 9 og 10.

Vær dog opmærksom på, at der er beskæftigelsesperioder i udlandet og Grønland, der sidestilles med beskæftigelse i Danmark – se § 12.

Reglerne om opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i udlandet, fremgår af Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere nr. 1709 af 28-12-2017 § 20 sammenholdt med § 4.

Så det er ikke nok, at medlem der kommer hjem fra udlandet, har haft mindst 1924 t lønarbejde i udlandet eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i udlandet indenfor de seneste 3 år.

Flemming Østergård

Specialkonsulent i Krifa

Skribentmail:

Mere info: https://udvandrerne.dk/verden/job/beskaeftigelse-danmark-dagpenge-efterloen-udlandsdansker-arbejdet/