OFFENTLIG, ADMINISTRATION, JURA, REGLER, INDREJSEREGLER

Opholdstilladelse - Ikamet

Flag 30-06-18 ~Et minuts læsning · 213 ord

Vi har lige søgt om opholdstilladelse i Tyrkiet, og vil lige dele en step by step miniguide baseret på vores erfaringer:

1: Udfyld en for registrering på «e-ikamet.goc.gov.tr», hav tålmodighed og vær klar til at starte forfra nogle gange.

Du skal bruge adresse i Tyrkiet samt sundhedsforsikring som løber i minimum den periode du søger for.

2: Bestil tid på Migreringskontoret, afsæt god tid (de holder frokost mellem 12:30 og 13:30)

Du skal have kopier af alle dokumenter pas, police, bankkonto (evt.) notarstemlede dokumenter ex. Vielsesattest, pensionsbeviser osv. (hav for en sikkerheds skyld originalerne med)

3: du skal bruge 5 pasbilleder (vi gav 20 YTL for 6 billeder)

4: du skal bruge et bestemt chartek (lyserødt) som kan købes lige ved siden af. (1 YTL pr. stk.)

5: du skal også på Vergi kontoret (skattekontoret) og betale omkring 450 YTL. Pr. person.

6: Tilbage på Migreringskontoret og så til Interview. (her spørges om du har bopæl, penge og forsikring)

Hvis alt går vel får du nu et midlertidigt papir, som kan benyttes hvis du f.eks. skal ud af Tyrkiet inden dit rigtige bevis kommer pr. post (forvent ca. en måned).

Husk det er Tyrkiet, alt tager tid, men det er muligt at gøre det selv men det kræver at du kan noget Tyrkisk.

Skribentmail: