Mange højtuddannede brænder for at gøre karriere i udlandet, mens tanken om at flytte fra en del af Danmark til en anden for jobbet er dem fjern. Dansk Erhverv vil helst have dem til vækstlandene.

Köln lokker mere end København, og Shanghai mere end Sønderborg, når yngre danske akademikere skal pege på, hvor de gerne vil bo og arbejde.

For selv om danskerne er blandt de geografisk mest mobile på det globale arbejdsmarked og er villige til at rejse tusinder af kilometer væk fra den trygge andedam for det rette job, er rejselysten inden for landets grænser ganske beskeden.

Det viser en undersøgelse som Berlingske Nyhedsmagasin, DJØF og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, har gennemført blandt organisationernes medlemmer under 40 år.

For eksempel kan flere forestille sig at flytte til USA, England eller et andet vesteuropæisk land end til Aarhus, og Kina ægger mere end Odense. For københavnerne er det i det hele taget mere attraktivt at tage til udlandet end over Storebælt. Og for jyderne er jobmuligheder i

København kun en anelse mere attraktive end i Østeuropa, Afrika og Mellemøsten, mens de vestlige lande overtrumfer hovedstaden.

Knap 4 ud af 10 har allerede søgt job udlandet – eller overvejet aktivt at gøre det. At interessen er så stor, er for IDAs formand Frida Frost udtryk for, at mange er bevidste om at holde sig attraktive på arbejdsmarkedet.

Søger personlig udvikling

»Det giver værdi på CVet, at komme ud og lære noget i en virksomhed i et andet land, for de fleste i den private sektor har mange samarbejdsflader med udenlandske virksomheder. Man kan bevise, at man evner at arbejde sammen med folk på tværs af kulturelle forskelle, man bliver trænet i fremmedsprog, og man får tæft for hvordan man gør i andre lande, hvordan man styrer en produktionsenhed, hvordan man køber og sælger,« siger formanden.

Kun 39 procent siger dog, at årsagen til, at de vil arbejde i udlandet, i høj grad er, at det vil gavne deres karrieremuligheder. 81 procent peger på personlig udvikling i stedet. For arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF Lars Munch er de to incitamenter tæt sammenvævede.

»Om de foretrækker udlandet for at tage et karrierespring eller for personlig udvikling er to sider af samme sag, for de har enormt meget af deres identitet i fagligheden,« siger Lars Munch, der i øvrigt ser det som en stor konkurrencemæssig fordel for Danmark, at så mange vil arbejde i udlandet, fordi de trækker vigtige kompetencer hertil, når de vender hjem.

Samme holdning lyder fra Dansk Erhverv, hvor erhvervspolitisk chef Emilia Wedell-Wedellsborg bekræfter, at internationalt velbevandrede er i høj kurs hos arbejdsgiverne.

»Evnen til at begå sig i forskellige kulturer har og vil få endnu større betydning i fremtiden, også for den enkelte virksomheds bundlinje.

Så vi vil gerne opfordre til at tage til udlandet. Men ikke kun til USA – også til vækstøkonomier som Brasilien, Kina, Rusland og Indien. For vi står med en vækstproblematik herhjemme, så det er vigtigt at søge ud og få inspiration til, hvordan man kan gribe tingene an på de markeder,« siger Emilia Wedell-Wedellsborg, der ikke oplever danskernes manglende lyst til at flytte på tværs af landet som et problem.

»Desuden,« tilføjer Lars Munch, »er de ret mobile på tværs af landet, hvis valget står mellem at have et job eller ikke at have et. Man har jo spurgt, hvad de ville, hvis de selv kunne bestemme.« Mister karrierenetværk Selv om en udstationering kan fyre op under karrierekedlen,

skal akademikerne være opmærksomme på at komme hjem i tide,lyder erfaringen fra både IDA og DJØF.

»Det er svært at fastholde et netværk i Danmark, når man er ude, og mange oplever når de kommer hjem, at de ikke kommer tilbage til et job, der er bedre end det, de havde haft i udlandet. Så international erfaring generelt vægter ikke på samme måde, som at blive hjemme i Danmark

og pleje netværket. At blive meget længere end to-tre år kan have den modsatte effekt,« siger Lars Munch.