JOB, PRAKTISK, UDSTATIONERING

Direktøren på hjemmebane

Flag ARTIKEL 31-03-09 ~3 minutters læsning · 580 ord

Hun har boet i et hvidt palads i Malaysia - ved siden af golfbanen og hun kunne drikke gin og tonic dagen lang.

Så hvad er problemet? Hvorfor var hun ikke lykkelig over at være udstationeret ægtefælle?

Problemet er, at Helle Granhøj følte sig som en kanariefugl fanget i et guldbur. Huset, som Helle Granhøj står foran på det lille billede, er selvfølgelig eksklusivt og denne artikel skal ikke betragtes som en klagesang fra hendes side.

Hun havde det jo godt. Hun havde rengøringshjælp, lækker bil og en mand, der arbejdede otte minutter væk. Men se lige bort fra alt det luksuriøse. Hun havde sagt farvel til en karriere i Danmark, sine veninder, sin identitet som travl dansk kvinde for at blive fuldtids hjemmegående mor.

Og netop tiden som udstationeret frue i huset fik Helle Granhøj til at skrive speciale om samme emne på HD-linjen på Copenhagen Business School. For virksomhederne glemmer ifølge Helle Granhøj at tænke på, at det kan være svært for en selvstændig, veluddannet dansk kvinde at skifte sin identitet ud med titlen som fruen i huset eller Sofies og Sarahs mor.

»Det gav mig mest af alt lyst til at pakke kufferten og flytte hjem til Danmark,« siger hun.

Hverdag efter eventyr

Selv om hun har rejst i 54 lande og er medlem af klubben, De Berejstes Klub, savnede hun at blive forberedt før, under og efter udstationeringen.

»Det var et kulturchok at bo i et land som Marokko. Ud over et intensivt sprogkursus i Paris, fik hverken min mand eller jeg vejledning i at bo der,« siger hun.

Efter de første tre måneder var eventyret blevet til hverdag, hvor Helle Granhøj stod for husholdningen. Det kunne tage hende en hel dag at købe ind. Og en hel dag at gå på posthuset.

Af samme grund appellerer hun til virksomhederne om at få en tredjepart til at sørge for, at »uberejste Susanne Jensen fra Jylland« bliver klædt bedre på, end hun selv gjorde.

Dybest set handler det om de bløde værdier. Det, at en person tager hjem til Susanne og tager hende i hånden, så hun ikke er alene.

»Jeg kunne ligge i min seng. Telefonen ringede ikke. Ingen kiggede forbi. Min mand var på forretningsrejse, og de eneste, jeg kunne tale med, var mine børn. Og hvad gør man så, hvis barnet bliver sygt og ryger på hospitalet,« spørger Helle Granhøj.

Hendes konklusion på sin HD er, at konerne skal kunne se en mening med udstationeringen, da de ellers bliver frustrerede, hvilket kan betyde, at familien afbryder udstationeringen før tid. Derfor anbefaler hun, at virksomhederne skal fokusere på hele familien.

»En udstationering kan nemt koste flere millioner kroner om året,« siger hun.

Kedeligt at spille golf

Et råd er eksempelvis aldrig at sige nej til invitationer i løbet af det første halve år.

»Uanset om du har travlt med at komme i orden, så siger du ja. For ellers stopper folk med at invitere,« siger hun.

Og dernæst gælder det om at lade være med at sætte sig for mange mål.

»Husk på at de mest basale småting bliver en større udfordring i udlandet.«

Efter to et halvt år i Marokko, knap et år i Malaysia, knap et år i Spanien og fire år i Holland husker Helle Granhøj tilbage på de korte ophold som de værste. Hun kunne ikke melde sig ind i en klub, ikke studere. Og selv om huset i Malaysia var fantastisk, så blev det kedeligt at spille golf hver dag.