En topchef skal levere resultater for overhovedet at komme i betragtning til et internationalt topjob. Resultater, der skal være kommunikeret ud gerne eksternt i massemedierne, men også internt i virksomheden. Det siger Stephen Bruyant-Langer, partner i den globale Executive Search-virksomhed Ray & Berndtson, der blandt andet headhunter ledere til internationale lederjob.

Monika Hamori, professor i HR-management på Empresa Business School i Madrid, har i en ny undersøgelse indhentet svar fra 500 topchefer fra 22 europæiske virksomheder, og 500 svar fra topchefer i de største virksomheder i USA for at undersøge, om myterne bag den amerikanske og europæiske topchef holder stik.

»Vi mente, at europæiske CEOs var mere konservative end amerikanske CEOs, men den myte har vi aflivet,« siger Monika Hamori.

Blandt andet undersøgte hun, om der var flere kvindelige topchefer i USA, men fandt ud af, at manglen på kvindelige topchefer er både et problem i USA og Europa.

Hun fandt også ud af, at andelen af administrerende direktører på 45 år eller yngre er højere i Europa end i USA, ligesom der er betragteligt færre topchefer i Europa, der er 56 år eller derover i forhold til i USA.

»Konklusionen er, at europæiske topchefer er mere moderne end de amerikanske CEO. De er yngre,« siger hun.

En anden myte, hun fik aflivet, er ideen om, at amerikanske topchefer har en mindre formel uddannelse.

»I stedet viser undersøgelsen, at 38 procent af amerikanerne har en MBA, mens kun 16 procent af de europæiske CEO har netop denne uddannelse. Denne forskel kan forklares ud fra, at uddannelsen er amerikansk. Undersøgelsen viser dog, at flere europæiske yngre ledere har en MBA,« siger Monika Hamori.

Lederne er meget ens

En tidligere undersøgelse fra Ray & Berndtson for Berlingske Nyhedsmagasin fokuserer yderligere på at beskrive, hvem de europæiske topchefer er.

»Kravene til at være international topchef er øget markant i disse år. Hvor det tidligere var fagligheden, der blev vægtet højest, skal toplederen i dag have modenhed, en multikulturel forståelse, gode kommunikationsevner også på det lokale sprog og så skal lederen have forståelse for intuitiv ledelse,« siger Stephen Bruyant-Langer.

Tendensen er overordnet, at toplederne rundt om i verden læser den samme managementlitteratur, er uddannet af de samme lærerkræfter på de samme business schools. På den måde er lederne meget ens.

Firmaets præsident

Alligevel er der forskelle. I Frankrig er der en stærk kultur omkring CEOen (Chief Executive Officer: administrerende direktør), og fransk erhvervsliv er præget af, at der er mange store virksomheder, der enten er eller har været statsejet.

»Der er en stærk kultur omkring CEOen i Frankrig. Det er topchefens entydige ret at træffe beslutninger, og det gør han egenhændigt,« siger

avier Aliz, partner i Ray & Berndtson i Paris.

De store franske virksomheder har massiv indflydelse i forhold til det politiske univers. På samme måde har den franske topdirektør også status som præsident. Der er heller ikke mange kvinder og udlændinge i toppen af det franske erhvervsliv. Med andre ord efterspørger headhunterne franske, mandlige ledere, der praktiserer top-down ledelse.

Stephen Bryant-Langer tilføjer, kulturel viden betyder meget i de sydlandske kulturer.

»Det er utænkeligt, at en fransk top-CEO ikke kan deltage i en diskussion om filosofi, litteratur eller kunst det er en forudsætning for at kunne fungere i jobbet,« siger han.

Tysk korrekthed

Den tyske virksomhedskultur er også hierarkisk bygget op.

René Olsen, der er leder i Tulip Food Company i Düsseldorf med 29 tyske ansatte under sig, fortæller, at når chefen siger noget, så bliver der lyttet og gjort noget uden diskussion.

»Der er ingen, der kritiserer chefen i Tyskland, og måden, man kommunikerer på, er kontant. Der kan være en meget hård styring af møderne, og forventningerne er høje: Man skal være korrekt, og materialet skal være velgennemtænkt og velpræsenteret,« siger han.

Chefen i rundkreds

I Sverige sidder topchefen derimod i rundkreds med medarbejderne. Svenske topledere er dem, der i størst omfang inddrager organisationen. Vigtige beslutninger bliver behandlet som projekter, og det kan være grunden til, at svenske virksomheder har ry for at være noget langmodige.

Blandt andet derfor fortæller Håkan Ekström, der er ledende partner i Ray & Berndtson i Stockholm, at beslutninger bliver betragtet som en demokratisk proces, hvor alle har følelsen af, at de er en del af beslutningen og derfor kan stå inde for den.

»Til gengæld tager det også sin tid, før beslutningen bliver truffet,« siger Håkan Ekström.

Svensk ledelse afviger markant fra dansk praksis, fordi den bygger på et særligt kodeks om ærlighed. Troværdighed spiller en stor rolle, og svenskere og danskere kan ind imellem gå galt af hinanden, når de gør forretning. Blandt andet fortæller Håkan Ekström, at han flere gange har oplevet, at en svensk forretningsmand har følt sig snydt af en dansker. Svenskeren har troet, at de har indgået en aftale, men efterfølgende har danskere handlet anderledes; ofte til egen vinding.

»Svenskerne er nok lidt naive der. Det er et problem, mange svenskere har med danskere. Det føler ikke, de kan stole på dem,« siger han.

Dermed ikke sagt at danske ledere ikke er eftertragtede på den anden side af Sundet. Svenskere kan godt lide den danske handelskultur, der gør, at danskere går for at være meget direkte og har fokus på forretning.