REJSE, TRANSPORT, GENERELT, SMYKKER, URE

Vedr.: Pegasus;-(

Flag 20-06-10 ~Et minuts læsning · 201 ord

Vil bare høre om andres erfaring med Pegasus.

Vi bookede billetter hos ovennævnte Flyselskab med udrejse den 3. maj 2010 fra Hamburg kl. 17.35. Én uge før afrejse ringede selskabet med den information at vi først kunne rejse den 4. (intet med askebægeret på Island at gøre). Vi ankom til Hamburg, som aftalt 2 timer før, for dér at få at vide vi ikke skulle regne med at flyve før ca. 19.00 og ligeledes at vi skulle mellemlande i Amsterdam. Vi fløj kl. 20.30 og landede først i Antalya kl. 03.15.

Hjemrejsen foregik på samme måde, men med mellemlanding i Berlin. Dette fik vi også først at vide ved checkin. Vi havde betalt 16 Euro for en fast og bestemt siddeplads. Hverken ved ud/hjemrejse fik vi vores pladser.

Det er det mest elendige selskab vi nogensinde har rejst med. Ingen information om noget overhovedet. Vi ville feks. gerne vide hvornår vi landede i Hamburg på hjemrejsen, da vi havde bedt familie om at hente os. Det kunne de overhovedet ikke sige noget om.

Har vi bare været meget uheldig, eller er det normalt for dette selskab? Skal siges vi havde besøg af en veninde dernede og hun fik præcis samme behandling.

Skribentmail: