PENSION, OPSPARING, SKATTER, AFGIFTER, DOBBELTBESKATNINGSAFTALE

Kommentar til Vedr skat

Flag 05-10-11 ~2 minutters læsning · 244 ord

Jeg var ikke opmærksom på, at det overhovedet gjorde nogen forskel på min skat, da jeg flyttede herned. Jeg havde meddelt, at jeg var flyttet, og havde fået sendt breve fra skat til min nye adresse, men vedblev at blive trukket det samme i skat som hidtil.

Da en person i en anden forbindelse hårdnakket vedblev at påstå, at jeg ikke betalte skat, fordi jeg boede i udlandet, blev jeg så endelig opmærksom på at jeg kunne slippe for en del af den (jeg får nemlig den fyrstelige sum af godt 9tusinde kroner ÅRLIGT før skat fra en pensionskasse, noget der koster mig over 20.000 kr - en rigtig gitar).

DERPÅ skrev jeg til skat og oplyste, at jeg ønskede at blive beskattet i henhold til reglerne i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyrkiet, art. 18. Og først ved denne udtrykkelige meddelelse reagerede skat ved at fremsende ny forskudsopgørelse (jeg flyttede midt i året). Ved min første selvangivelse blev jeg afkrævet efterskat, fordi de på trods af den nye forskudsopgørelse havde beregnet skat som om jeg boede i DK. Det klagede jeg så naturligvis over, og derved blev jeg klar over, at man 2 gange årligt: når man indsender forskudsopgørelse, og når man laver selvangivelse, UDTRYKKELIGT skal skrive, at man ønsker at blive beskattet i hht. reglerne i dobbeltbeskatningsaftalen.

Det er IKKE nok, at man fortæller at man er flyttet til udlandet, ej heller at man spørger, hvordan reglerne er. Man skal henvise til dobbeltbeskatningsaftalen.

Skribentmail: