Undertegnede er helt enig i, at en «danskerklub» vil være nyttig i Alanya.
Jeg har selv boet i byen gennem flere år og set «værdien» heraf gennem et par klubber for tyskere og hollændere.
Jeg kan ligeledes oplyse, at jeg har et «oplæg» liggende klar, der skulle have været iscenesat for godt et år siden, hvor bl.a. Bodil fra den danske tøjforretning i bazaren «Meretes Butik» skulle deltage, men manglende tid hos begge parter har desværre «skubbet» denne igangsættelse.
Jeg ved, at der i løbet af kort tid kommer en venlig dame ved navn Anna til byen for at bosætte sig, som er både villig til - og har erfaring med - at «styre» en sådan forening.
Jeg er selv tilbage i Alanya efter 3. juni, og jeg vil gerne medvirke til opstart af en forening, men må desværre melde fra til at stå for den videre «drift»’ heraf.
Så¨- er der én eller flere personer, som også er villige til at deltage, så lad det mig vide, så vi kan få indkaldt til et møde med henblik på opstart af foreningen.
Med venlig hilsen
Karsten Rostgaard