KULTUR, FRITID, KØB, SALG, BØGER

Privat bibliotek i Alanya

Flag 26-06-05 ~Et minuts læsning · 202 ord

Jeg bor i Alanya, og har i nogen tid søgt efter et sted hvor jeg kan få danske bøger. Nu har jeg fundet en hollandsk pige der har åbnet sit eget lille bibliotek i Sarah Mah., hvor man kan aflevere sine gamle/læste bøger, og låne nye.

Systemet er enkelt – man betaler 30 euro om året, (til husleje og administration) og kan så komme og låne bøger i 14 dage ad gangen. Jo flere bøger kunderne forærer biblioteket, jo større udvalg vil der efterhånden blive. Jeg har allerede meldt mig ind, og været der med en pose fuld af bøger jeg har læst, og fået en ny med hjem. Der er ikke så mange danske bøger endnu, så det er vigtigt at vi danskere slutter op om dette fremragende initiativ.

Stedet hedder

BOOKSHOP AMELAND

Saray Mah. Galatasaray Cad. Zahide Hanim Apt. No. 27/A.

Tlf. 0090 242 513 93 13

Indehaver er Trieneke Van Leeuwen

Man finder stedet ved at køre ad Ataturk Cad. mod Antalya, dreje til højre ved Kale Market, og derefter til venstre ad 3. gade. Så ligger Bookshop Ameland lige skråt over for en lille moske under opførelse.

Jeg håber mange vil støtte Trienekes initiative.

Venlig hilsen

Asger Bruun-Andersen

Skribentmail: