KULTUR, FRITID, GENERELT, GRUNDE, JORD, SAMKØRSEL

Golfbane i Alanya-området

Flag 27-10-06 ~Et minuts læsning · 179 ord

For et halvt års tid siden var jeg i kontakt med en person, som ville undersøge muligheden for anlæggelse af en golfbane i nærheden af Alanya.

Vi var ude og kigge på egnede områder - men det var meget svært, idet bjergene i området i nærheden af Alanya afstedkom et meget kuperet område, hvor det ville blive svært/nærmest umuligt at anlægge en golfbane.

Nærmeste område vi fandt var 25 km. øst for Avsallar. Vi henvendte os herefter til «den tyrkiske golfunion» - som syntes at være modstander af projektet (formentlig grundet rene udenlandske investorer i projektet). Derudover er det meget omstændigt som udlænding at komme igennem med et projekt af denne størrelse.

Da vi på daværende tidspunkt så ydermere hørte, at der var en golfbane på vej i Manavgat/Side - skrinlagde vi projektet.

Så indtil videre er det fortsat Belek som nærmeste - men der skulle være medlemmer af DKAlanya, som er ved at starte en golfklub m.h.p. samkørsel og matcher.

Desuden er der opnået (foreløbig) 10 % rabat for medlemmer af DKAlanya, som vil spille Tat eller National.

Skribentmail: