INVESTERING, ØKONOMI

En lille historie at få forstand af

Flag 04-06-06 ~2 minutters læsning · 217 ord

En kone ønskede at give sin mand et slips i julegave. Da hun ikke kunne blive enig med sig selv om, hvorvidt det skulle være et grønt eller blå slips, købte hun og forærede ham to af slagsen - et grønt og et blå.

Manden blev overvældet af glæde og besluttede sig for - selvfølgelig for at glæde konen - at bære det ene slips til næste dags julefrokost.

Som tænkt så gjort. Næste dag mødte manden op iført sit flotteste jakkesæt samt det blå slips.

Da hans kone så ham med slipset, var hendes eneste kommentar i en næsten grædefærdig og selvmedlidende tone: «Ja, jeg tænkte nok, du ikke kunne lide det grønne.»

Uddrag selv moralen - her med lidt hjælp til jer, der kun bekymrer jer om, at finde fejl og mangler hos hver eneste skribent eller annoncør her på denne side. Hvis I intet hører til mæglerne skriger I op, hvis I hører fra dem på siden, skriger I op. Hvis bidragsyderne ikke svarer hurtigt nok på et spørgsmål, skriger I op. Hvis de svarer hurtigt, skriger I op.

Husk: For hver gang I langer en pegefinger i synet på et andet menneske, vender der altå fire andre ind imod jer.

Det var bare lige det, jeg skulle have luft for.

Mvh

Christian Vinther

Skribentmail: