INVESTERING, GENERELT, FLY, BUREAUKRATI

Tyrkiet Ekspertens fly osv

Flag 07-08-11 ~2 minutters læsning · 257 ord

Hvordan min eller mit firmas holdning til sikkerhed kan principielt være underordnet, og jeg tror at uanset hvad jeg skriver, vil der være nogen der ikke tror på dette. Så det undlader jeg.

Men det man kan forholde sig til er, at de myndigheder der vurderer sikkerheden på flyvninger til og fra Danmark, eller EU i det hele taget, kun tillader fly at operere såfremt deres sikkerhed er absolut i top. Og da ingen af vores flyselskaber til Tyrkiet er blevet nægtet flyvninger til/fra Danmark, er det fuldstændigt omsonst at diskutere sikkerhed. Vi er ikke eksperter, de ærede brugere herinde er næppe eksperter (og er der nogen beder jeg om forladelse), men det er SLV og andre lignende organer gudskelov. Og indtil nu har de intet haft at udsætte.

Derfor er det efter min mening en meget usaglig diskussion - en vi gerne tager, men så længe vi kan holde os til faktum.

Jeg er lidt overrasket over det malurt der alligevel har været i bægeret, efter vi introducerede at vi ville flyve til Gazipasa Lufthavn. Jeg kan ikke se hvorfor det ikke bliver opfattet som en god nyhed herinde, selvom jeg godt forstår der er en del skepsis i forhold til lufthavnen. Den har vi også delt.

Men da man ikke behøver at have en profil og kan gemme sig bag et dæknavn, er det svært at vide hvilke motiver debatørerne har. Eksempelvis er der en i denne tråd der foregiver at repræsentere os, selvom dette ikke er korrekt.

Med venlig hilsen

Deniz Jensen

Scanway/Tyrkiet Eksperten

Skribentmail: