GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, INDREJSEREGLER, BUREAUKRATI

SIDSTE NYT FRA DEN DANSKE AMBASSADE I ANKARA OM OPHOLDSTILLADELSER FOR DANSKERE

Flag 30-03-11 ~Et minuts læsning · 113 ord

OPHOLDSTILLADELSE I TYRKIET - ÆNDRING AF GEBYRREGLER

Det tyrkiske Udenrigsministerium har netop til de udenlandske repræsentationer i Ankara udsendt meddelelse om ændring i gebyrerne, der pålægges udenlandske statsborgere i forbindelse med ansøgning om og opnåelse af opholdstilladelse i Tyrkiet.

For danske statsborgere gælder således, at ansøgning om opholdstilladelse i Tyrkiet fra 1. april 2011 vil være gratis.

Der er iflg. det oplyste fortsat gebyr på arbejdstilladelser (nærmere om ansøgningsprocedure kan findes på det tyrkiske udenrigsministeriums hjemmeside (nederst på siden)).

Forinden indrejse i Tyrkiet bør potentielle ansøgere henvende sig til den tyrkiske ambassade i København for nærmere oplysninger.

Personer, der allerede opholder sig i Tyrkiet, bør henvende sig til de lokale myndigheder for information.

Skribentmail:

Mere info: http://www.ambankara.um.dk/da/servicemenu/nyheder/opholdstilladelse+i+tyrkiet+-+%c3%a6ndring+af+gebyrregler.htm