GENERELLE, FORHOLD, GENERELT

Cleopatra stranden i Alanya

Flag 19-10-07 ~2 minutters læsning · 218 ord

Netop hjemvendt fra endnu en dejlig ferie i Tyrkiet kan man gøre status og sammenligne med tidligere års ferier.

Vejret og klimaet har igen i år været helt fantastisk med okotober temperaturer på 30-32. Det tyrkiske køkken er stadig den samme store gastronomiske oplevelse. Der er dog sket ændringer, som bør rettes op inden «man skyder sig selv i foden».

Cleopatra stranden, som jo er en ok strand, var i år ændret markant. Det flød med papir, cigaretskoder, plast, flasker m.m. Og hvem har lyst til at tilbringe store dele af ferien på en losseplads? Jeg mener, at når man (uagtet kursudvikling) forlanger op mod 50% mere for en solseng end tidligere år, så bør kvaliteten følge med. Tyrkerne er uden tvivl dygtige forretningsdrivende, men de bør lære, at pris og kvalitet skal hænge sammen indenfor rimelighedens grænser. Er det mon kommunen som halter i denne sammenhæng???

Jeg ved at man i f.eks. Spanien mange steder renser strandene maskinelt hver eneste morgen i hele sæsonen - Endda «gratis strandene» bliver renset dagligt. Efter en sådan maskinel rensning er der ikke det mindste skidt tilbage. Det er bare lækkert at komme til en ren strand.

Håber at nogle lokale måske læser dette og kan give indsparket videre til de ansvarlige. Det ville være rart med en ren strand igen…

Skribentmail: