Alanya d. 9. januar 2009.
PRESSEMEDDELELSE FRA DKALANYA
Som følge af tidligere indgåede sponsoraftaler og/eller støtteordninger til den danske forening i Alanya DKAlanya, mellem forskellige forretninger og handlende, som i den sammenhæng tidligere i 2006⁄2007 og 2008 fik udleveret en ”sticker” eller klistermærke med foreningens logo samt teksten ”Vi sponsorerer DKAlanya” eller ”Vi støtter DKAlanya”, og stort set alle disse aftaler udløbet.
Bestyrelsen i DKAlanya har løbende i forbindelse med aftalernes udløb/ophør, villet nedtage disse mærkater fra forretningerne, hvilket desværre ikke altid har været muligt. Så der er stadig et antal forretninger der har dem siddende på døre eller i vinduer, og nægter at lade dem fjerne.
Det er tilmed set flere steder at kreative forretningsejere selv har ladet forskellige former for mærker, endog lysskilt, fremstille og opsætte for at trække danskere til i deres forretninger.
DKAlanya skal derfor på denne måde henlede opmærksomheden på, at alle der IKKE er at finde på DKAlanyas hjemmeside www.dkalanya.com under menupunktet ”Sponsorer” intet har med den danske forening at gøre, uanset hvad de forretningsdrivende måtte gøre af krumspring for at bilde potentielle kunder noget andet ind.
Man kan til enhver tid rette henvendelse til bestyrelsen, enten ved at skrive en mail, eller ringe og få oplyst om en forretning eller anden virksomhed har støtte aftale med foreningen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i DKAlanya