BOLIG, KØB, SALG, LEJLIGHEDER

Tosmur - Marmutla - Nej tak

Flag 30-03-06 ~2 minutters læsning · 246 ord

Vi står og overvejer at købe lejlighed i Tyrkiet, men ved ikke rigtig, hvad område vi skal vælge. Ud fra det vi har set tiltaler Tosmur og Marmutla os ikke. Det ligner for meget Høje Gladsaxe. Vi vil meget gerne have noget, hvor man ikke ligger dør om dør med naboen.

Er der nogen der kan anbefale andre områder der er bedre også som investering? Vi nåede desværre ikke at se ret meget andet, da vi var uheldige, at være på en besigtigelses tur med en mæglere der faktisk kun solgte i disse områder.

Det kunne være godt, hvis der var nogen der tænkte på kundernes behov på besigtigelses turene, istedet kom vi til at føle, at vi var i mæglerens lænker 24 timer i døgnet. Der var ikke plads til, at se Alanya eller omegn.

Det skal lige siges, at vi selv har betalt alle omkostningerne til rejsen og opholdet. (Meget dyrere end hvis vi havde taget en chartertur)

Næste gang vi skal ned og se på lejlighed, bliver det ikke på en af de mange besigtigelses ture ejendomsmæglerne arrangerer. Vi vil ha’ vores frihed til at se og købe i det område, vi syntes passer til os.

Der må være mange andre der føler, at de har været på besigtigelses tur med håndjern på hænder og fødder? Eller er det bare os?

En ros til denne side vi lærer noget nyt om Tyrkiet hver dag ved at følge med i indslagene på denne side.

Skribentmail: