Jeg kom hjem i går , men nåede lige at få ansøgt om opholdstilladelse hos politiet i Alanya før jeg rejste.
Iflg. de nyeste informationer skal danskere søge opholdstilladelse for min. 6 måneder hvis du har købt en bolig i Tyrkiet.
Har du købt flere, skal du have opholdstilladelse for 5 år.
Det foregår således:
Hos fremmedpolitiet afhentes ansøgningsformularer, 3 stk. der skal udfyldes på forsiden med skrivemaskine i STOR skrift.
2 x kopi af passets fotoside.
2 x kopi af sidste indrejsestempel.
5 x foto af personen der ansøger.
2 x blå plastic chartek ( til papirer ).
2 x kopi af bevis for at du har penge nok til at klare dig selv.
( 100 Euro per mdr. ) ( enten for 6 mdr , eller 1 år, eller 5 år )
Har du tyrkisk bankkonto skal der medbringes 2 kopier af indestående !
Er du pensionist, skal dette dokumenteres og oversættes til tyrkisk af en notar ( pris ca YTL 180,00 )
2 x kopi af betaling for opholdstilladelse hos skattemyndighederne, YTL ca. 264,00 per person der skal registreres.( for 6 mdr. )
Når du har alt dette, går du igen til fremmedpolitiet, står i kø, men kan være heldig at en kvindelig betjent kommer og byder dig Tyrkisk slik, hvilket smager dejligt !
Når politiet har checket det hele ( op til flere gange ) betaler du YTL 70,00, og han ser dit pas igen og laver nogle notater.
Derefter får du et nummer og en dato, hvor du kan afhente din opholdstilladelse ( Lille blåt pas med foto i )
Dette kan du enten afhente selv ( personligt mod forevisning af pas ) eller udstede en fuldmagt til en anden person ( via notar ca. 180,00 YTL ).
Når du er i besiddelse af « det blå pas » ( opholdstilladelsen ) skal du på Tapu kontoret i det område hvor du har købt, enten igen personligt, eller hved hjælp af fuldmagt. Da skal der betales for omskødningen, det beløb kender jeg ikke endnu konkret ( ca. 3 % af købsprisen, der ofte bliver nedskreven til det halve).
Så skulle det hele være på plads, og du har dit TAPU.
Jeg tager selv derned igen om ca. 6 uger, når jeg har fået meddelse om opholdstilladelse.
Jeg har fået stor hjælp fra min tyrkiske ejendomshandler.
Er der ekstra spørgsmål jeg måske kan svare på, så send en e-mail.