Undgår at lave de samme fejl som os.
Det skriver jeg absolut ikke for at skramme dig, eller fraråde at købe bolig i Tyrkiet, tvært i mod.
Men der er mange hensyn at tage, hvis du tænker på at købe en bolig i Tyrkiet.
Først og fremmest er det vigtigt, at vide præcist hvad det er for en bolig du leder efter, og i hvilket område.
Når du har besluttet hvilket område, og det er svært, skulle jeg hilse og sige, for der er for og imod alle steder, men jeg kan varmt anbefale Alanya, som er udråbt til «Den Tyrkiske Rivéra». Så skal du tage stilling til om boligen er til ren investering, er det en bolig som du ønsker at bo i selv, i kortere eller længere tid, eller er det en bolig som du kun vil bruge i ferier, og evt. leje ud resten af tiden.
Når du har gjort dig de overvejelser, er det meget nemmere at finde den rette bolig, og du undgår at bruge en masse unødvendig tid, på boliger som alligevel ikke passer til formålet.
Det er lidt naivt og tro, at man bare kan tage til Tyrkiet i en uge, og se på alt hvad der er af boliger, for der er rigtig mange, og vende hjem som en ny lykkelig boligejer.
Men det kan godt lade sig gøre, det kræver bare at du har lavet så meget research arbejde som muligt, inde du tager af sted.
Hvis du ser på det som investering, vil det altid give det største afkast, hvis du vælger at få bygget en bolig, eller købe f.eks. en lejlighed, som stadig er på tegnebrættet, eller er under opførelse. Det skyldes bl.a., at tyskere har det bedst med at kunne røre ved tingene inden de køber, og så vil de gerne betale op til 30% mere for varen. Og der er mange tyskere der køber boliger i Tyrkiet.
Vi har valgt, at flytte permanent til Alanya, og vi er ved at få bygget en villa. Men da vi ikke er kommet i pensionsalderen endnu, er det naturligvis nødvendigt, at have noget at rive i. Så vi er i gang med at starte Tyrkiets Boligudlejning op i Alanya, og det er her at vi kan være behjælpelige med gode råd, og uvildig rådgivning, til at for løst nogle af ovenstående problemstillinger.
Hvis du har nogle spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte mig.
tlf. 0090 536 836 98 71