BOLIG, KØB, SALG, ADVOKATER, EJENDOMME, EJENDOMSMÆGLERE

Spørgsmål til advokat Bjarne Ditlevsen/ADVODAN

Flag 28-01-06 ~2 minutters læsning · 248 ord

Jeg kunne godt tænke mig at få oplyst hvilken baggrund/uddannelse dine samarbejdspartnere Brian Jessen og Eray Erdem hos Troll-Home i Alanya har? Grunden til at jeg spørger er, at hvis de ikke er uddannede ejendomsmæglere, hvor er vi så henne med alt dette piratmægleri?? Der er vel kunder der opsøger Troll-Home i Alanya uden først at have kontaktet dig, og så kan Troll-Home vel godt handle med disse kunder uden om dig, og dermed «spare» dit salær. Eller er det sådan, at du ALTID er involveret i ALLE handler, således at du kontrollerer at alt går rigtigt til?

Dette er ikke endnu en kritik af dig, men blot et logisk spørgsmål. Vi skal jo alle leve af det vi laver, og det skal du naturligvis også. MEN, man skal ikke kaste med sten hvis man selv bor i glashus, og det tror jeg at du gør.

Til sidst vil jeg bemærke, at jeg synes det er lidt underligt at du sætter advokater før ejendomsmæglere, m.h.t. hvem der lovligt må optræde som formidlere af fast ejendom. Du har en advokat uddannelse og er således ikke specielt uddannet til at formidle fast ejendom. En dansk statsautoriseret ejendomsmægler er udelukkende uddannet til at formidle ejendomme, og burde selvsagt være den man handler ejendom med frem for en advokat. De danske statsautoriserede ejendomsmæglere, som jo er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, og som handler med ejendomme i udlandet, er så vidt jeg ved forsikret, og dermed burde køber vel automatisk være dækket ind.