Skattestoppet stopper ved grænsen

Af Finn Madsen,

For sommerhuse og helårsboliger i Danmark medfører skattestoppet, at ejendomsværdiskatten er fastfrosset på 2001-niveau. Men skattestoppet virker ikke på helt samme måde på udenlandske ejendomme.

Selv om en udenlandsk ejendom er opført før og handlet omkring 1. januar 2001, og der således kan dokumenteres en handelsværdi omkring 1. januar 2001, skal en ny ejer, som køber ejendommen her i 2006, og som er bosat i Danmark, have ejendomsværdiskatten beregnet på grundlag af den aktuelle handelsværdi ved købet.

Hansen, som bor i Danmark, købte i december 2000 en feriebolig i Grækenland for 500.000 kr.

Hansen har lige siden fået beregnet den danske ejendomsværdiskat på grundlag af 500.000 kr.

Da ferieboligen i Grækenland er blevet for lille, men samtidig er steget i værdi, har Hansen planer om at sælge ferieboligen for 1.000.000 kr.

Jensen, der også bor i Danmark, har gennem de sidste par år overvejet, om han skal investere i et sommerhus i Danmark eller en feriebolig i Grækenland.

Hvis han køber Hansens græske feriebolig, skal den danske ejendomsværdiskat beregnes på grundlag af handelsprisen på 1.000.000 kr.

Hvis Jensen investerer 1 mio. kr. i et sommerhus i Danmark, er han beskyttet af skattestoppet og skal anvende vurderingen fra 1. januar 2001 ved beregningen af ejendomsværdiskatten.

Princippet i skattestoppet for ejerboliger er, at beregningen følger ejendommen og ikke ejeren. Men det gælder ikke for ejendomme i udlandet.

Fra politisk side synes det ikke velovervejet, at der er forskel på, hvorledes ejendomsværdiskatten beregnes for danske ejendomme og for ejendomme i udlandet.

En forskelsbehandling, der endvidere synes at være i modstrid med EU-retten, og som muligvis også kan have været medvirkende til den manglende lyst til at selvangive ejendommen.

I beregningsmetoden for danske ejendomme er der indbygget en såkaldt «elevatorregel», som sikrer, at beregningsgrundlaget altid vil være det laveste af 2001-vurderingen plus 5 procent, 2002-vurderingen eller vurderingen for det aktuelle år.

Dermed er ejere af danske ejendomme sikret, at den dag vurderingen falder til under 2001-niveau, så følger ejendomsværdiskatten med ned.

For udenlandske ejendomme er der også en «elevatorregel», men da den er baseret på handelsprisen for den udenlandske ejendom, må reglen nærmest karakteriseres som teoretisk.

Årsagen er, at det må forudses at blive forbundet med betydelige ressourcer at overbevise de danske skattemyndigheder om, at værdien af en udenlandsk ejendom er faldet, hvis der ikke kan dokumenteres en konkret handelspris.

Og det kan der i realiteten vel kun ved et salg.

Studeres Folketingets forhandlinger fra behandlingen af det lovforslag, som indførte skattestoppet for ejendomsværdiskatten, kan man bl.a. se, at oppositionen frygtede stigende ejendomspriser i Danmark i konsekvens af, at skattestoppet for ejerboliger fastfrys skatten på 2001-niveau.

Det kan derfor undre, at politikerne ikke drøftede en model, hvor princippet for de udenlandske ejendomme også skulle gælde for danske ejendomme.

Hvis det havde været tilfældet, kunne skattestoppet stadig have beskyttet den enkelte ejer mod skattestigninger i den konkrete ejerperiode, men ville samtidig have tilladt, at værdistigningerne på fast ejendom successivt var blevet inddraget under beskatning ved hvert ejerskifte.

Jensen fra ovenstående eksempel rammes af denne skævhed, hvis han investerer i Hansens græske feriebolig i stedet for det danske sommerhus.

Nuværende og kommende ejere af boliger i Frankrig kan være ligeglade, da dobbeltbeskatningsaftalen forhindrer Danmark i at opkræve ejendomsværdiskat af franske boliger.

Ejere af boliger i Spanien rammes i begrænset omfang, da de har mulighed for at fratrække den spanske formueskat på spanske ejendomme i den danske ejendomsværdiskat af samme.

Ejere af ferieboliger i andre lande rammes, hvis dobbeltbeskatningsaftalerne ikke yder dem de samme beskyttelser, og der ikke betales formueskat af ejendommen i det pågældende land.

De ca. 62.000 ejere af udenlandske boliger, som må have glemt at selvangive dette, kan undgå torskegildet, hvis de udfylder blanket 04.053 (som findes på SKAT’s hjemmeside) og eftersender den til SKAT.

Med en særlig tilladelse fra Skatterådet kan SKAT nu indlede jagten på ca. 62.000 danskere, som efter SKAT’s skøn har glemt at oplyse, at de har købt ejendom i udlandet.

Skatterådet har givet SKAT en særlig tilladelse til at gå på besøg hos enkelte finansieringsinstitutter og ejendomsformidlere og af disse få udleveret oplysninger om kunder, der inden for de seneste år har købt fast ejendom i udlandet.

Dermed kan SKAT endeligt søsætte det pilotprojekt, som blev besluttet allerede i foråret 2006.

Formålet er dels at belyse, hvor mange danskere der i realiteten ejer fast ejendom i udlandet, og dels at undersøge, om der selvangives korrekt.

Fem af landets nye skattecentre er involveret i pilotprojektet, som ifølge SKAT vil blive udbredt til resten af landet, hvis det viser sig at være succesfuldt.

BDO Skat er en skatteafdeling i BDO ScanRevision, som er en af de førende revisions- og rådgivningsvirksomheder i Danmark med kontorer i 26 byer. Se nærmere på www.bdo.dk

Kilde:

Sakset fra Fyens Stiftstidende ⁹⁄₁₀-06