BOLIG, KØB, SALG, EJENDOMME, EJENDOMSMÆGLERE, FERIEBOLIGER

Pressemeddelelse fra Erringsø Bolig

Flag 27-10-05 ~3 minutters læsning · 498 ord

Her er pressemeddelelsen i sin helhed:

PRESSEMEDDELELSE

Alanya den 27. oktober 2005

Lovforslag om udlændinges ret til tyrkiske ferieboliger en realitet

Solen ser ud til at være brudt igennem på det tyrkiske ejendomsmarked i form af, at den tyrkiske regering netop har udarbejdet et lovforslag om udlændinges ret til at købe ferieboliger i Tyrkiet. Ifølge tyrkiske medier i går siger den tyrkiske finansminister, Kemal Unakitan, at kun premierminister Recep Tayyip Erdogan og økonomiminister Ali Babacan mangler at skrive lovforslaget under, hvorefter det sendes til godkendelse i parlamentet inden for en uges tid.

Det er en revideret version af den tidligere lov, som nu ser dagens lys efter en lang sagsbehandling hele sommeren og efteråret. Den gamle lov blev annulleret af den tyrkiske højesteret i foråret, da loven blev anvendt som dække for, at visse nabolande opkøbte meget store landområder langs med de tyrkiske grænser.

”Du kan da godt sige, at vi har haft et mindre skydække over markedet, men det rokker ikke ved den kendsgerning, at Alanya og omegn stadig er det sted i udlandet, hvor du får de bedste boliger til de laveste priser. Lovforslaget bekræfter da også kun det, vi hele tiden har sagt til vores kunder. Nemlig at der var tale om et midlertidigt stop, så situationen understreger, at man skal være hernede fysisk på daglig basis for at kunne følge markedet ordentligt,” siger Thomas Erringsø fra Erringsø Bolig, der er den førende ejendomsmægler i Alanya.

I de tyrkiske medier fremgår det ikke, hvad det ny lovforslag præcist indeholder, men på baggrund af de oplysninger, der tidligere har været fremme i Tyrkiet, forventer Thomas Erringsø ikke, at lovforslaget indebærer de helt store ændringer i forhold til den gamle lov. Han vurderer, at der højst sandsynligt er tale om en begrænsning af de områder udlændinge må købe ejendomme i, så det fremover ikke er muligt at erhverve sig en feriebolig i landzonerne, men kun inden for kommunegrænserne. Endvidere regner han med, at der bliver lagt et loft på 10.000 kvadratmeter på arealet af de jordområder, udlændinge må eje.

«Vi har hele tiden kun solgt boliger inden for kommunegrænserne, og jeg betragter derfor udmeldingen fra den tyrkiske regering som et tydeligt signal om dens interesse i at give blandt andet danskerne mulighed for at få sig en feriebolig i Tyrkiet. Vores investeringer skaber en positiv udvikling af både markedet og byggekvaliteten, og tyrkerne er glade for vores tilstedeværelse hernede. Solen skinner med andre ord stadig 300 dage om året i Alanya, og jeg kan ikke umiddelbart få øje på et bedre ejendomsmarked at placere sine sparepenge i,» siger Thomas Erringsø.

Han har store forventninger til det tyrkiske ejendomsmarked og mener, at det med vedtagelsen af lovforslaget vil genfinde sin udviklingskurve fra før den tyrkiske sommerferie og gå ind i en støt stigning de kommende 2-3 år, indtil det flader ud på et niveau svarende til omkring 80 procent af det nuværende niveau i Spanien.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Thomas Erringsø

Direkte telefon: +90 544-657-9023

e-mail: thomas@erringsoe.dk

Skribentmail: