BOLIG, FORSIKRING, EJENDOMME, LEJLIGHEDER

Svar til: Manglende forsikring på ejendom med 20 lejligheder

Flag 19-03-09 ~Et minuts læsning · 195 ord

Hej Villy,

Der findes typisk 2 måder at forsikre et kompleks på. Den ene er at alle ejerne selv tegner en forsikring på deres del af ejendommen, incl indbo og den særlige DASK forsikring som dækker de sidste 30% ved jordskælv. Når alle har gjort dette, er bygningen forsikret, dog eksclusiv trappeopgang, elevatorskakt samt øvrige fælles faciliteter som pool, poolpumpe, generator og andre ting på fællesområder.

Den anden måde er at man i ejerforeningen beslutter at tegne en fælles bygningsforsikring, fælles forsikring af trappeopgang, elevator, fællesfaciliteter og diverse pumper og maskiner, og lader denne udgift køre sammen med de månedlige fællesudgifter.

Tilbage står så DASK forsikringerne, som i princippet bør tegnes på vegne af alle, og ligeledes køre sammen med fællesudgifterne. Hvis man lader dette være frivilligt er der en lille risiko ved et eventuelt jordskælv, hvis enkelte ikke har tegnet en DASK, så vil der mangle penge til en samlet genopførsel af komplekset. Denne DASK er iøvrigt lovpligtig, og koster ikke mere end ca 40 TL for en typisk 2+1 lejlighed.

Tilbage er så kun indbo forsikringen, og det må jo være helt op til den enkelte at beslutte dette.

MVH

Bo Weber Christensen

Skribentmail: