Jeg vil give Henning ret i, at en investering i sol og ingen frost er en god investering. Er priserne på lejligheder steget voldsomt i Bulgarien fordi de er kommet i EU ? Muligvis er de steget, men er der blevet solgt nogle ? Jeg glæder mig over de forholdsvis lave leveomkostninger i Tyrkiet og det gode klima og har aldrig tænkt min bolig som en investering med et stort materielt afkast, snarere en investering i personlig velvære og interesse for Tyrkiet. Men skal jeg nu se købet som en pengeinvestering, vil jeg umiddelbart ikke anbefale det som korttidsinvestering - også pga. skattepligt inden for de første 4 ejerår. Jeg mener også, at man er alt for tilbøjelig til at kigge på danskeres mening om Tyrkiet
der er trods alt mange andre nationaliteter, både med penge og interesser i solsikre områder. Som Henning og mange andre er jeg overbevist om, at Tyrkiet kommer i EU på et eller andet tidspunkt, om end det vil tage en del år endnu. Desuden er jeg ret ligeglad og glæder mig hver dag til næste ferie i min egen lejlighed og ser frem til mit otium, hvor en meget stor del af året vil blive tilbragt i Tyrkiet.