BOLIG, VALGFRIHED, LEJLIGHEDER

Griller man i Tyrkiet?

Flag 13-08-05 ~Et minuts læsning · 180 ord

Vi har netop købt lejlighed i Didim og glæder os til at bo i Tyrkiet det meste af vinterhalvåret. Dog kan vi ikke rigtig forestille os flere måneder uden vores Weber-grill, men vi kan jo nok ikke have en grill med i flyveren !! Griller man i Tyrkiet, som vi gør i Dk, - eller er det BBQ ?

Jeg vil i øvrigt gøre opmærksom på, at der er andre steder i Tyrkiet end Alanya og omegn, som burde have opmærksomhed fra danskerne. Det er mest englændere, der er i området omkring Didim, hvor man nok finder Tyrkiets bedste sandstrand, men der har man ikke ret mange steder udsigt over vandet, da området er ret fladt, - vores lejlighed ligger ca. 700 m fra stranden, hvor sandet er snehvidt og vandet er børnevenligt, man skal meget langt ud, før det bliver dybt.

Efterhånden er der også mange danskere, der har købt lejlighed/hus i Bodrum og omegn, som har den aller skønneste natur man kan tænke sig, og hvor man har udsigt over vandet, men området er desværre ikke for gangbesværede.