I dag bringer Jyllands Posten endnu engang en artikkel om tyrkiske boligkøb - med deres sædvandlige negative rorik understøttet af advokat Jørgen Pedersen fra advokat gruppen i Århus.
Til Ugebrevet Mandag morgen udtalte flere mæglere at boligadvoka-terne muligvis så en stor indtjening i at hjælpe de ca. 6.000 danskere som endnu ikke har modtaget skøde. Jeg kan regne ud, at det samlede honorar her udgør min 60 mio. kroner - så kæmp bare for sagen der er mange penge at tjene.
Jeg kan ikke forstå, at ingen af advokaterne foreslår følgende pasusus i købsaftalen.
Inden der kan udstedes skøde, skal der indhentes godkendelse fra de tyrkiske myndigheder, og nærværende handel er derfor betinget af, at køber opnår myndighedernes godkendelse til erhvervelsen.
Ejendomsmæglerfirma xxxx.xxxx ansøger snarest muligt myndighederne om godkendelse, og såfremt denne ikke foreligger senest den 1. oktober 2006, bortfalder handlen, uden at nogen part er den anden part noget beløb skyldig. Køber er forpligtet til at fremkomme med de for godkendelsen nødvendige oplysninger og dokumenter inden den /
I tilfælde af, at myndighederne ikke udsteder den fornødne godkendelse, skal sælger frigive de deponerede penge til køber. Køber skal i tilfælde heraf reetablere boligen, således at den afleveres i samme stand som den fandtes i på overtagelsesdagen.
Nævnte pasus bruges altid når købere fra ikke EU lande skal erhverve fast ejendom i Danmark.
I artiklen refereres der også til sommerhusreglen. Det er forkert at blande sommerhusreglen ind i denne debat. Kun Danmark opererer med denne lov. Ved Danmarks indtræden i EU tilbage i 1972 fik Danmark særstatus om sommerhuse. Denne særstatus er tiltrådt af de andre 25 EU lande. Skal Tyrkiet være medlem af EU, er det naturligt at Tyrkiet også tiltræder denne særstatus.
I Tyrkiet opererer man ikke med sommerhusloven men med køb af boliger. Hvis en ikke EU borger skal erhverve fast ejendom i Danmark skal en af de 3 nedenstående betingelser være opfyldte.
Skal på et eller andet tidspunkt forinden erhvervelsen have haft fast bopæl i Danmark i 5 år.
Få Justitsministeriets tilladelse til erhvervelsen
Have fast opholdstilladelse i Danmark
Ad 2. - Gives sjældent
Ad 3. - Gives ofte - profesionnel sportsudøvere m.v.
Tyrkiet har valgt metode 3. - Derfor burde flere fremkomme med ovennævnte råd til købsaftalen men det koster jo rådgivningsgebyr - men her er det altså gratis - husk nu at brug disse fraser i købsaftalerne.
Endelig undrer mig at Jyllands Posten ikke har bragt neddenstående pressemeddelelse fra advokatfirmaet Ergün & Ergün law firm i Alany - derfor kommer den nu i sin helheld som vedhæftet fil.
Svend Pedersen
Realbolig Tyrkiet
Statsautoriseret ejendomsmægler