MELLEMMENNESKELIGT, GENERELT, TILSKUD

Her er dagene lyse og lette, hvis man da vil

Flag 14-10-07 ~2 minutters læsning · 406 ord

Livet stopper jo ikke fordi du er flyttet til et andet land og valgt kærligheden og livet langt fra hjemlandets smålige jantelovs hverdag.

Her er dagene lyse og lette, hvis man da vil. Men det er svært at bevare livsglæden som dansk statsborger.

Der er mange, ja vel nok de fleste, der enten kommer her som kort eller langtids turister eller lever her permanent, der ikke ser meget end den lokale danske bars indre belysning og sidder og diskuterer de samme intetsigende trivialiteter med andre danskere, som de gør hjemme på den lokale i DK.

Lever du intenst sammen med din Thaihustru og hendes familie er din verden en helt, helt anden, med andre og større problemer end verdenssituationen. Her drejer det sig om den daglige overlevelse, hvor kommer pengene fra til det næste måltid, til lys og vand og bolig. Og vigtigst af alt medicinen, som er livsvigtig for din overlevelse.

Som dansker, pensioneret der lever uden for EU/EØF, så går dine daglige tanker mest af alt på, hvordan du skal kunne overleve herude på længere sigt. Du er nemlig henvist til den laveste pension overhovedet. Omkring små 5.000 DKK om måneden. Ingen ekstra tilskud hverken til medicin, læge, sygehus eller andet som EU’s borgere nyder godt af. Du kan ikke bruge hverken blåt ellergult kort. Du kan ikke rejse hjem og blive behandlet når du ingen fast adresse har i DK.

Jo hvis du registrerer dig som hjemløs på et herberg.

Dine tanker rumler af sted om uretfærdighed fra det land hvor du er født og opvokset, har betalt enhver sit gennem hele livet. Og stadig er skattepligtig med 40% af din pension, og stadig dansk statsborger. Hvis ikke du har en privat forsikring her, så er du ilde stedet Og den koster pr. år faktisk det samme som en hel måneds pension.

Tænker andre det samme som jeg, at bare en enkelt dags deltagelse i krigen i Irak koster næsten lige så meget som pensionsudbetalingen til hovedparten af danske pensionister. Og så skal unge danske sætte livet på spil for at nogle naive, religiøse fanatikere kan spille med musklerne.

Hvis du ikke havde Thaiernes lyse, lette sind at læne dig op ad, så det hele sort ud, her ude fra en lille del af den store verden.

Hans Sønder, kaldet Somrag på Thai

At vove er at tabe fodfæste en kort stund.

Ikke at vove er at tabe sig selv.

Søren Kierkegaard

Skribentmail: