Min mand er edb-mand og har mulighed for at arbejde for sin færøske (læs bare danske, hvis det gør det lettere) arbejdsgiver og udføre sit arbejde i Thailand. Jeg (hans kone) kan arbejde for en frivillig velgørenhedsorganisation. Jeg kan få opholdstilladelse via min arbejdsgiver i Thailand, - der ordner vores papirer med visa. Min mand kan være registreret som ægtefælle, og behøves ikke at have registreret arbejde i Thailand (så vidt vi ved).
Mit spørgsmål er, om min mand kan få løn fra sin færøske/danske arbejdsgiver, have adresse på Færøerne/Danmark og alligevel være i Thailand? Hvor kommer han til at betale skat? Eller kan han have et skattefradrag ? Hvordan kan vi gøre dette bedst og rigtigt?