BOLIG, KØB, SALG, BOLIGKØB, VILLAER

Byttede studie-lejlighed til villa

Flag ARTIKEL 22-08-07 ~3 minutters læsning · 501 ord

I Hua Hin mødte jeg Susanne og Leif Wicklund, der havde solgt deres datters studielejlighed i Stockholm, da hun var færdig med at læse. Den var på 38 kvadratmeter, og de fik 1,5 millioner danske kroner for den.

Og så fik de ellers blod på tanden. Pengene skulle investeres i fast ejendom i udlandet.

«Vi ville købe et eller andet i Frankrig, men efter en research på stedet fandt vi hurtigt ud af, at priserne var så skyhøje, at vi ikke kunne få ret meget bolig for vores penge.

Wicklunds overvejede derefter på at købe noget i Maiami i USA, men opgav også den tanke.

Så rejste de til badebyen Hua Hin i Thailand, hvor de så på forskellige huse.

Efter at have set 30 huse forelskede de sig i en pragtvilla på 350 kvadratmeter med swimmingpool, som ligger tæt på kongens sommerpalds og ved havet.

«Det er faktisk sådan, at de penge vi fik for vores datters et værelses lejlighed i Stockholm rakte til købet af villaen.»

Huset kostede en sjettedel

Wicklunds skønner, at den villa, som de nu har købt i Hua Hin til 1,5 mio. danske kroner ville koste mindst 10 millioner kroner i Frankrig.

I Hua Hin fandt Wicklunds en ejendomsmægler, som de havde tillid til, men de lod det ikke blive ved indledende sympati. De spurgte sig for i byen om mægleren.

«Ja, vi talte med en del mennesker, og det vi hørte om mægleren var positivt. Der var absolut intet, som satte nogen alarmklokker i gang. Som forretningsmand er jeg naturligvis blevet snydt her i livet. Så med det i bagtanken lavede vi et virkeligt forarbejde for at finde en god partner. Og jeg må da ærligt indrømme, at vi mødte en del mennesker i Hua Hin, som vi ikke følte os komfortable sammen med,» siger Leif Wicklund.

Huset i Hua Hin var ikke færdigt, da Wicklunds besluttede sig til at købe det. Men før de skrev under på noget, fik de først en landsmand i Hua Hin med baggrund i bygningskonstruktion til at kikke på det, og han sagde god for huset.

Sammen driver Susanne og Leif et headhunter firma i Stockholm, men med købet af villaen i Hua Hin fik de pludselig en helt ny vinkel på deres liv.

De besluttede sig derfor til at stoppe med at arbejde og udleje deres egen lejlighed i Stockholm og deres sommerhus.

Kan leve for en femtedel

«Med lejeindtægten fra både lejlighed og sommerhus kan vi leve et flot liv i Hua Hin uden at arbejde. Så vi har besluttet os til at tage denne ekstraordinære mulighed for et «break» i livet,» siger Susanne Wicklund.

Hun har været på indgående research i Hua Hin, og siger at familien forventer, at leveomkostningerne i den tropiske badeby kun vil blive på 20 procent af det beløb de brugte i Stockholm.

De medbringer deres to mindste børn til Thailand. Og det er de slet ikke nervøse ved. Børnene har allerede fået plads i en international skole i Hua Hin.

Mere info: http://rastrup.eu/byttede-studie-lejlighed-til-villa-317.htm