Sidste år lod 4.100 danskere Danmark være Danmark og flyttede hinsidan til Sverige. Her behøver man ikke gældsætte sig resten af livet for at få råd til et hus. Og man kan få en ny Volvo på størrelse med en traktor til samme pris som en brugt Golf i Danmark.

Men på trods af de danske og svenske myndigheder igennem de sidste seks år har arbejdet hårdt for at bryde de bureaukratiske barriere ned mellem de to sider af Sundet. Så er der stadig masser af praktiske problemer for danskere, der vover sig over til de gamle arvefjender.

Den dansk-svenske politiske konstruktion Öresundskomiteen opstillede for et år siden en liste med tre punkter omhandlende nogle af de væsentligste barrierer, danskere løber ind i, når de vil købe fast ejendom i Sverige. Især belåning af en svensk bolig volder ifølge Öresundskomiteen problemer.

Et andet punkt på listen handlede om et dansk forbud mod, at svenske ejendomsmæglere kunne markedsføre deres huse i danske medier. Et problem Öresundskomiteen netop har fået strøget af listen efter lidt lobbyarbejde med de danske myndigheder.

Lånebarriere

Men på trods af at svenske ejendomsmæglere nu har lettere ved at få fingrene i svenskofile danskere, er Öresundskomiteen stadig ikke tilfreds. Det er stadig helt umuligt at belåne sit hus på samme vilkår, som man er vandt til i Danmark.

De danske realkreditinstitutter vil nemlig ikke tilbyde lån til danskere, der køber en ejerbolig i Sverige. Og glem alt om at optage lånet igennem et svensk realkreditinstitut - de eksisterer nemlig ikke. Eneste udvej er at gå ned i den nærmeste bank og optage et ofte dyrere og mere renteuroligt banklån.

Hos Nykredit kender man godt til problematikken. Egentlig er der intet, som forhindrer virksomheden i at låne penge til danskere, der vælger at købe fast ejendom i Sverige. Men markedet er for lille, lyder det ifølge Erik Urskov, vicedirektør i Nykredit.

Han mener ikke, at problemet er særlig stort, da de fleste af de danskere, der køber hus og lejlighed i Sverige, køber en såkaldt bostadsret, som minder meget om dansk andel i en lejlighed.

Den konklusion er man helt uenig i hos Öresundskomiteen.

»Jeg har en statistik, der viser, at de fleste danskere vælger at eje, når de flytter til Sverige. Så der er stadig mange danskere, der er nødsaget til at optage et dyrere banklån,« siger Petter Møller, direktør for Öresundskomiteen.

Juridisk blindgyde

Vælger man så at optage et banklån, ender man hurtigt i en juridisk blindgyde. For uden et svensk personnummer kan man i realiteten ikke optage et banklån i Sverige. Går man op på det lokale rådhus for at få sådan et, går man forgæves. For uden fast bopæl i Sverige kan man glemme alt om at få et personnummer.

»Vi har en dialog i gang med statssekretæren i Udenrisgministeriet. Og han har taget kontakt til den svenske regering. Men vi ved ikke noget om, hvor lang tid der går, før danskere får lettere adgang til et svensk personnummer,« siger Petter Møller.

Men væbner man sig med lidt tålmodighed, og har man orden i sine papirer, kan man godt overtale nogle banker til at udstede et midlertidigt personnummer.

»Det er klart, at kommer man bare ind i en svensk bank med sit kørekort som den eneste dokumentation, så får man svært ved at låne. Men hvis man forklarer tingene, som de er, og man kan dokumentere en fast indtægt og en købsaftale med en mægler, så er det langt hen ad vejen muligt at optage et banklån,« fortæller Lars Whitt, som er daglig leder af Øresunddirekt, der rådgiver danskere og svenskere i, hvordan man finder rundt i det offentlige på de to sider af sundet.