Jeg synes websiten er ved at få lidt slagside med de mange tyrkiske bolighandler. Ikke at det ikke er problemer, der skal belyses, men ind imellem er der nok en læser, der tænker: ‘at høre om boligkøb er een ting, men hvordan ER det så at bo i udlandet - kan vi ikke få bare sådan lidt almindelig sluddersladder om livet i Spanien, eller hvor I nu bor?’

Jeg vil give mit bidrag, og forhåbentligt vil andre følge op.

Selv bor jeg på Costa del Sol, lidt vest for Fuengirola. Vi flyttede herned, da vi blev pensioneret og har boet her i snart 4 år.

Naturen og klimaet er stadig en kilde til glæde og forundring og endelig har jeg aflagt vanen med automatisk at gribe efter jakke og paraply, når vi skal ud af døren. Med 300 dage med sol er de få regnvejrsdage næsten noget man glæder sig over. Og tænk at kunne planlægge en heldagstur til bjergene 2 måneder frem og stole på at vejret holder!

Aftenerne er næsten de bedste - månedsvis af lune aftener og et liv og leben på gaderne til hen ad midnat, for Spanierne holder stadig fast ved traditionen med at spise ude så ofte som muligt - far og mor, søster, bror og lille baby, bedstemor og oldefar. Alle skal de med og alle er trukket i det fine stads. Man kender dem ikke, man forstår sjældent deres lynhurtige snakken i munden på hinanden, men alligevel føles det, som er man ‘med’ i deres glæde over livet.

Det er også om aftenen at de blomstrene buske for alvor udsender deres vidunderlige dufte. Det kan slet ikke beskrives, hvordan det er at stå midt i en sky af de sarteste blomsterdufte med et kor af græshopper som baggrundsmusik. Det er simpelthen himmelsk.

På hjemmefronten trænger det spanske sprog og den spanske livsstil langsomt ind i hverdagen. Det sker så snigende, at man næppe selv mærker det, men når der kommer gæster fra Danmark, skal de nok få gjort os opmærksomme på det.

Vi tager os ikke længere ‘en lille lur’, nu holder vi Siesta. Madvarerne skifter navn, da navnet på skiltet over varen i butikken bare hænger ved, og jævnligt ved man ikke engang hvad det er på dansk.

Aftenmåltidet er langsomt skubbet fremad til næsten-spanske tider og så har jeg lært at se på klokken, før jeg går i byen, så jeg undgår at der er lukket til Siestaen. Til gengæld er der åbent til 22.

Cyklister er et så sjældent syn, at bilerne skrækslagen viger i en stor bue udenom. Til gengæld glipper man ikke med øjnene, når scooterne vimser uden om, rundt om, og for om bilen, gerne med en passager uden styrthjelm hængende bag føreren.

Kostvanerne har også langsomt ændret sig, hovedsageligt fordi vi køber andre madvarer. Også hernede går vi efter ugens gode tilbud, men hernede er det ikke ‘3 pakker hakkekød til prisen af 2’ eller 4 dåser flåede tomater. Tilbudene hernede følger især årstiderne og når asparges, jordbær eller muslinger er på tilbud, kan vi servere et festmåltid til 8 mand for 10 euro. Iøvrigt er kødet hernede af en kvalitet, man sjældent ser i de danske butikker.

En del bliver købt på de udendørs markeder. Ikke kun grøntsager, blomster og krydderier, der øses op fra åbne bøtter, men også jeans og trusser, sandaler og duge og bælter og hvad man nu ellers kan gå og hitte frem. Priserne er lave, men de fleste går der nok alligevel mest for at indsuge stemningen.

På den anden side, så kan man også forblive lige så dansk hernede, som man ønsker. Vi har dansk fjernsyn og hele 2 tykke, glistrede månedsmagasiner på dansk, helt gratis (og andre på svensk og norsk)der behandler aktuelle emner om livet på kysten.

Sygner man hen af længsel efter dansk mad, er her dansk slagter, et dansk Charcutteri, dansk bager, foruden et par danske restauranter med det helt store tag-selv bord med alt hvad du kan spise for under 10 Euro.

Har man på andre punkter et bankende hjerte for at handle på dansk, så er her også en dansk møbelforretning, tøjforretning, danske frisører og tandlæger, læger, mekanikere og selv et par danske computerforretninger. Kort sagt, så er der folk fra alle brancher, der har slået sig ned hernede i solen.

Jeg er tit blevet spurgt om prisniveauet. Man kan ikke sammenligne ‘ting for ting’, men momsen på mad er kun 7% og de grønne afgifter er ikke flyttet til Spanien. Alene på disse to punkter er der tale om væsentlige besparelser. Skatten kan de fleste mere end halvere og bilpriserne svarer nogenlunde til de svenske. Boligpriserne er skudt i vejret hernede, ligesom de har gjort i Danmark, men afser man samme månedlige udgift til at bo for, som man plejer, så bor man i hvert fald ikke dårligere. Hvor mange har f.eks. en swimmingpool i haven? Og så må man huske, at her jo ikke er boligmangel, så vil man hellere leje end købe, så er prisen på langtidsleje ikke på samme høje niveau som ferieudlejning.

Svaret på spørgsmålet ‘har jeg mon råd til at flytte til Spanien?’ må derfor være, at har man råd til at bo i Danmark, så har man i hvert fald også råd til at bo i Spanien og oveni kan man så tillade sig at gå ud og spise, når trangen kommer over én.

Det andet spørgsmål jeg tit har fået er, om man ikke risikerer at føle sig ensom, når man ikke har familien og sin gamle omgangskreds i nærheden. Det er et af de spørgsmål, som næsten er umuligt at besvare, men der ligger lidt af et svar i at påpege, at de fleste af os hernede kom til Spanien på de samme vilkår, at folk der rejser ud normalt er udadvendte mennesker, der er åbne for nye ting og nye bekendtskaber, og at kun få har medbragt deres familie og gamle netværk. Der er derfor oftest tid og hjerterum til nye bekendte - og så har vi jo også den danske klub, den danske kirke, og de danske sprogkurser, hvor vi kan finde hinanden - det var blot den danske del, her er jo også englændere, irlændere, tyskere, hollændere, nordmænd, svenskere og alle de rare spanioler.

Til sidst vil jeg sige, at når man bor her, er det ikke som een lang ferie (den har jeg vel nok tit hørt stukket ud)- var det, ville man hurtigt blive træt af at bo her. Man har sine normale daglige gøremål og rutiner og sine ting omkring sig. Selvom der er lidt mere eksotisk udenfor med palmer, sol og det azurblå Middelhav, så er indendørs stadig ‘hjemme’ og min dag former sig vel sådan nogenlunde som den ville have gjort, havde jeg boet i Danmark. Humøret og energien er blot et ‘nøk’ højere, fordi solen skinner og livsformen mere afslappet.