Hun havde nok gjort det alligevel. Men det bundløse jobmarked gør, at man får det sidste skub.

»Man har jo ikke så meget at miste på det,« som Helga Tuesta Andersen, 27 år og nyudklækket cand.merc.er, udtrykker det.

Så den dansk-spanske dimittend opsøgte ambassaden i Madrid, lavede en liste over virksomheder, plottede dem ind i et Excel-ark, fandt telefonnumrene og gjorde klar til at rykke ud over den danske grænse efter et arbejde.

»Jeg har været sammen med mange nyuddannede til kurser hos DJØF, hvor alle siger, der ikke er noget at søge, alt er så svært. Det kan godt være, men der er altså andre måder at gøre det på. Man skal kæmpe rigtig meget. Være lidt mere vovet. Turde gøre nogle ting, som man normalt ikke gør. Som at søge til udlandet for eksempel,« siger Helga Tuesta Andersen.

For når nu arbejdsmarkedet ikke ser så godt ud på dansk, kan man jo prøve på spansk:

»Jeg kommer fra Danmark og har andre kompetencer end spanierne, hvor engelskniveauet er lavt. Så i en global virksomhed har jeg noget andet at byde ind med,« siger hun.

Hvad hvis situationen på jobmarkedet havde været omvendt?

»Så kan det være, man havde haft en mere laid back holdning. Man ville tænke, jeg kan få en bedre stilling i Danmark. Lønnen er god, og det er en sikker fremtid. Men i dag gør krisen, at man er mindre bange for at søge til udlandet.«

Europa rundt med Novo

Drømmejobbet har ingen landegrænser for Helga Tuesta Andersen. Men postnummeret ligger stadig i 2880 Bagsværd.

»Jeg tænkte Novo Nordisk var urealistisk, men det var en drøm, som jeg blev nødt til at forfølge, og så var jeg så heldig at komme gennem nåleøjet,« siger hun om den optagelsesproces i medicinalvirksomheden, der sorterer 2.643 kandidater fra 66 lande ned til 33 unge mænd og kvinder, der får en jobkontrakt.

Hun fik det. Så efter et halvt år på dagpenge i Danmark skal hun fra 1. september i år turnere Europa rundt.

»Men jeg overvejer om jeg ikke skal søge et halvt års praktik i Spanien først.«