BOLIG, KØB, SALG, EJENDOMME, EJENDOMSMÆGLERE

Hjælp til køb af ejendom på Costa Blanca

Flag 21-07-04 ~2 minutters læsning · 285 ord

Vi er et par fra Danmark der ønsker at købe en ejendom på Costa Blanca, men har en del spørgsmål, som vi håber vi kan få svar på her.

Firmaet vi har kontakt til hedder Cagida og er vist et meget stort firma. Sælgeren er meget ivrig - næsten for ivrig, men hun skal selvfølgelig også leve.

Vi har endnu ikke været på fremvisningsrejse, men planlægger at gøre det så snart alle detaljer er på plads. Cagida betaler vores rejse og ophold hvis vi skriver under. Vi har endnu ikke skrevet noget under.

Jeg har lige nogle spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe os med:

Et af vores spørgsmål er vedr. udlejning af huset. Er det realistisk at tro at man kan udleje huset 15-20 uger om året til en gennemsnitspris af 2500 kr. om ugen? Vi er «afhængig» af at udleje huset de første par år for at have råd.

Er der ejendomsskatter og ejendomsværdiskatter som her i DK eller bliver man beskattet af ejendommen i Danmark som ved et alm. hus.

Endvidere er vi i tvivl om det er billigere og bedre at købe direkte igennem et spansk firma som Cagida, eller om det kan betale sig at købe igennem TM-huse eller Spar Es huse her i Danmark,

Er der nogen der kan anbefale et spansk byggefirma eller ejendomsmægler i nærheden af Torrevieja og en spansk bank.

Vi har set på en «chalet» under opførelse i Zenia med havudsigt, 5 min. Fra stranden og 4 km fra Torrevieja? Den er under opførelse og står færdig i Maj 2005. Hvor meget må vi betale for en sådan ejendom, hvis det skal være en god forretning.

Jeg takker på forhånd.

Med venlig hilsen

Peter