MELLEMMENNESKELIGT, JURA, REGLER, EJENDOMME

Arveret

Flag 03-09-02 ~2 minutters læsning · 393 ord

Arveret

Såvel efter luxembourgsk som efter dansk ret skal arveretlige spørgsmål bedømmes efter arveladers sidste domicillov. Domicilbegrebet er dog ikke helt det samme under luxembourgsk og dansk ret.

Hvis afdøde ejede fast ejendom i et andet land end domicillandet, og der i dette land gælder særlige regler om arvemåden vedr. en sådan fast ejendom, må disse retsregler anvendes.

Legale arvinger efter luxembourgsk lov

 Ugift, ingen børn: forældre arver halvdelen

den anden halvdel fordeles mellem søskende.

 Gift, ingen børn: ægtefællen arver alt.

 Gift og børn: ægtefællen arver mindst 14 eller kan vælge benyttelse af hus og indbo uden at skifte. Hvis den overlevende ægtefælle ønsker at sælge huset, skal der dog skiftes med de legale arvinger. Hvis den overlevende ægtefælle gifter sig igen, kan de legale arvinger forlange skifte.

 Samlevere har ingen legal arveret.

Testamente efter luxembourgsk lov

 Børnenes tvangsarv: efterlader afdøde sig 1 barn, kan han/hun højst testamentere halvdelen af sin formue væk. Efterlades 2 børn kan han/hun kun råde over 13, og hvis der efterlades 3 eller flere børn over 14 af formuen.

 Børnetestamente: ved faderens/moderens død overdrages den fulde forældremyndighed til den efterlevende ægtefælle. Den overlevende ægtefælle kan ved et børnetestamente bestemme, hvem der skal være barnets værge. Børnetestamenter efter luxembourgsk ret gælder for børn, der har deres domicil i Luxembourg. Den af forældrene udpegede værge skal ikke i alle tilfælde acceptere værgemålet. Hvis en værge ikke er udpeget af forældrene, overdrager Familierrådet værgemålet til den nærmeste slægtning.

Uskiftet bo

 Begrebet er i Luxembourg som sådant ukendt, men de følgende alternativer kan i stedet benyttes:

 Hvis arven består af hus med indbo, kan efterlevende ægtefælle vælge at forblive i huset. Arvingerne har ikke krav på udbetaling af deres andel, før den efterlevende ægtefælle flytter eller gifter sig igen.

 Ved ægtepagt kan ægtefællerne bestemme, at hele eller dele af deres formue skal overgå til den efterlevende ægtefælle og/eller deres (fremtidige)fælles børn ved deres død. Ægtepagten skal oprettes ved notar.

Arveafgifter

 Arveafgifterne skal i reglen betales i det land, i hvilket den afdøde havde sit sidste domicil.

 Undtagelse: arveafgifter på fast ejendom betales i det land, i hvilket den faste ejendom er beliggende.

 Ved arv i direkte linie betales der ingen arveafgift i Luxembourg.

 I Luxembourg betales ingen arveafgift ved arv mellem ægtefæller, såfremt der fremgår fælles børn i ægteskabet.