SHANGHAI: Kirsten Høgh Thøgersen havde ikke boet ret længe i Shanghai, før de første vestlige erhvervsledere kom og bankede på hendes dør. Som tidligere coach og psykolog i både Beijing og Guangzhou i Sydkina var rygtet løbet forud for hendes ankomst.

»De kommer ind ad bagdøren og spørger, om jeg har tid til at snakke om enten deres egne problemer eller på vegne af deres venner, som ikke kan få hverdagen til at hænge sammen på grund af stress. Det skyldes som regel, at de ikke har været opmærksomme på at opbygge en ny identitet i de nye omgivelser og derfor mangler faste holdepunkter i en presset hverdag,« siger Kirsten Høgh Thøgersen, som foruden sine foredrag og undervisning på Sun

at Sen Universitet i Guangzhou har sin egen praksis i Kinas finansielle centrum, hvor hun bor sammen med sin mand, Carsten Boyer Thøgersen, der generalkonsul i Shanghai.

Kirsten Høgh Thøgersen er universitetsuddannet psykolog og Ph.d. og har siden 1990erne forsket i kulturelle forskelle og kulturchok for expats - erhvervsfolk og deres medfølgende familier - og hun er ikke i tvivl om, at presset er blevet større på de udstationerede.

»Det er konstant stress at være udstationeret i dag, fordi konkurrencen er blevet større, og de udstationerede skal være tilgængelige på tværs af tidszonerne. Det kan ramme som en et lyn fra en klar himmel. Pludselig forsvinder kræfterne og det psykiske overskud, og det kan i værste fald ende med en depression, og så er der ikke anden udvej end medicinsk behandling,« siger hun og tilføjer, at den psykiske belastning vokser i forhold til, hvor fremmedartet en kultur man bliver udsat for.

Derfor anbefaler hun, at man hurtigst muligt får skabt sig nogle nye vaner, når man flytter til et nyt land på den anden side af jorden. Det kan være noget så basalt som at køre den samme vej på arbejde hver dag eller ofte spise frokost det samme sted, hvor man har lært at sige retterne på lokalsproget, hvilket giver en tryg og velkendt følelse i stedet for frustrationen over at være analfabet i for eksempel Kina.

Identitet

»Identiteten er lige som et løg, der bliver pillet ind til den simple kerne. Man begynder først at forstå, hvem man selv er, når man flytter til et fremmed land. Man spejler sig jo i det, man oplever, og hjemme i Danmark er man defineret af sine vante omgivelser. Som udstationeret skal man definere sig selv hver eneste dag,« siger Kirsten Høgh Thøgersen og tilføjer, at det er derfor, at Starbucks-konceptet er så populært i expat-miljøer. En café latte smager nemlig ens uanset, hvor i verden man er.

Ritualer

Men den danske psykolog har også mødt udstationerede erhvervsledere, som var blevet så fanatiske med deres ritualer, at det blev ekstremt besværligt. For eksempel skulle en kvindelig klient træde på præcis de samme sten, hver gang hun besøgte Kirsten Høgh Thøgersens praksis.

»Bare for at det skulle være noget i stedet for ingenting,« sagde hun. En succesfuld udstationering er i høj grad afhængig af, hvor god man er til at tilpasse sig og tackle forandringer. For nogen udstationerede tager det en måned, mens andre kan være et år om at finde nogle faste holdepunkter i udlandet.

Styr temperamentet

Der er også stor forskel på, hvor gode erhvervsfolkene er til at styre deres vrede og frustrationer over de små praktiske udfordringer i dagligdagen, der ofte kommer til at fylde meget, fordi der er så mange af dem i starten. Derfor kan temperamentet koge over, når en taxichauffør for eksempel kører så vanvittigt, at han er ved at slå flere cyklister og fodgængere ihjel på en kort taxitur.

»Det værste, man kan gøre, er at lade vreden fuse ud ved at eksplodere som en vulkan. Det får man ikke noget ud af. I stedet skal man forsøge at bruge sin vrede til at forandre sig selv eller situationen. Man skal også lære at lade ting passere. For eksempel kan man ikke blive ked af det hver gang, man går forbi en tigger, og det kan ikke betale sig at hidse sig op over, at kineserne har nogen vaner, som er anderledes end vores. Hvis man ikke kan gøre noget for at ændre situationen, så kan man sætte grader på, hvor irriterende forskellige ting er for at sætte dem i perspektiv,« siger hun.

Hastig udvikling

En anden stressfaktor er det høje udviklingstempo, som for eksempel præger en metropol som Shanghai, men også andre dele af verden, hvor der er høj økonomisk vækst. Derfor bør alle udstationerede ifølge Kirsten Høgh Thøgersen lære at meditere for at få sjælen med.

»Meditation er noget, vi alle skal lære i en travl og globaliseret verden, men der er mere behov for det herude end i Danmark. Simpelthen fordi der er mere fart på. Det er et spørgsmål om at blive opmærksom på, hvad man oplever. Ellers bliver det hele for hektisk.«

Klarer man sig igennem den til tider smertefulde proces, som det kræver at blive transformeret til et internationalt menneske, der lever op til kravet fra både arbejdsgiveren og familien, så bliver man til gengæld stærkere som person og mere helstøbt som leder. Ikke mindst fordi det for eksempel i Kina indebærer, at man lærer at forstå kineserne, som tænker meget anderledes.

»Hjernen vokser simpelthen hurtigere herude, fordi man bliver tvunget til at bruge begge hjernehalvdele. Der er pludselig høj stimulation på steder, vi ikke er vant til at blive stimuleret,« siger Kirsten Høgh Thøgersen.