SHANGHAI: Da den dansk-britiske ingeniørvirksomhed FKI Logistex i slutningen af sidste år vandt en kontrakt til 240 mio. kr. om at designe og levere et avanceret bagagehåndteringsanlæg til Shanghai Pudong Lufthavns nye terminal 2, var den 30-årige ingeniør Martin Kærup ikke længe om at sige ja til en udstationering.

Han søgte netop ind i daværende Crisplant - nu FKI Logistex a/s, fordi det var en international virksomhed, og han havde allerede været teknisk ansvarlig for et lignende projekt i Bruxelles, da han boede i Århus. Heldigvis var hans kone Ida med på idéen, og de flyttede til Shanghai i februar.

Martin Kærup havde allerede været i Kina 8-10 gange sidste år, fordi han var med til at sælge projektet, og derfor troede han, at han vidste, hvad han gik ind til. Alligevel blev han overrasket over, hvor svært det var at kommunikere med den kinesiske kunde.

»Kineserne har en anden måde at tænke på og en helt anderledes logik. Derfor har vi nogle gange svært ved at forstå, hvad kunden vil have. Jeg kan for eksempel ikke forstå, hvorfor jeg skal sidde og bruge tre dage på at lave nogle ekstra tegninger, som jeg opfatter som spild af tid. Vi vil til gengæld gerne have skemaer med datoer for planlægningen, men det kan vi ofte ikke få, fordi de ikke findes. I hvert fald ikke i den detaljeringsgrad, som vi er vant til,« siger Martin Kærup, som har kontor i en midlertidig barak to km fra byggepladsen for at være tæt på projektet.

Og det er tvingende nødvendigt.

Tålmodighed nødvendig

Han troede for eksempel ikke sine egne øjne, da han for et par uger siden opdagede, at de kinesiske arbejdere havde boret huller i gulvet på den nye bygning for at komme af med regnvandet, som var sivet ned fra det endnu ufærdige loft. Således røg vandet videre ned til den næste etage, hvor der også blev boret et hul i gulvet, så vandet kunne sive videre ned til det 400 meter lange kælderrum, hvor FKI Logistex arbejder på at installere det otte km lange bagageanlæg.

»Der opstår hele tiden små problemer, og derfor er jeg nødt til hele tiden at være ude på byggepladsen. Det kan tage mig lang tid at få trumfet igennem, at kunden skal sørge for en tør bygning, selv om det står i kontrakten. Jeg er heldigvis meget tålmodig af natur,« siger han.

Men selv en tålmodig jyde som Martin Kærup kan koge over, når kineserne trækker tingene i langdrag. To gange har han præsteret at rejse sig fra et møde, som ikke førte nogen steder hen set med hans øjne.

»Det var i virkeligheden ikke særlig smart, for man skal jo være tålmodig, men på den anden side så er der også grænser. Nogle gange siger kineserne, at jeg skal lære at gøre tingene »the Chinese way«, men så siger jeg, at de har købt et europæisk firma til at udføre opgaven, og så må noget af det altså også være på vores præmisser,« siger Marin Kærup, som arbejder under stramme tidsfrister, fordi terminalen skal åbne 1. januar 2008.

Det kan også være svært at forklare kollegerne i Danmark, hvorfor han pludselig beder om flere tegninger med detaljer, som de mener, der allerede er leveret.

»Det er jo klart, at de derhjemme ikke altid kan forstå, hvad jeg sætter dem til. For mig er det lidt mere logisk, fordi jeg er herude og ved, hvordan kineserne tænker, selv om jeg synes, det er skørt.«

Den største udfordring for ham som dansker er, at alting tager længere tid i Kina. Ikke mindst fordi alt skal nedfældes på papir, underskrives og stemples med det berømte røde stempel, hvilket kan gøre selv de mindste beslutninger meget tidskrævende.

Generalister vs. specialister

For eksempel bad han for nylig om at få gjort loftet 30 centimeter højere i det kontrolrum, hvor FKI Logistex skal have alt det computerudstyr, som styrer fordelingen af bagagen fra de mange fly og gæster i lufthavnen. Noget som for ham var en lille bitte justering på tegningerne til det rum, som endnu ikke var bygget. Men så let skulle det ikke gå.

»I Danmark er vi ingeniører uddannet til at være meget generalister, mens de herude er specialister. Så da jeg bad om at få hævet loftet, kom der pludselig 10-12 mand ind af døren, som skulle give deres mening til kende. En var ekspert i ventilation, en i vand, en i sprinklere og en i vinduer, men ingen af dem kunne give det overordnede svar. Det hænger også sammen med, at der helst ikke er nogen, der vil tage en beslutning, fordi de er så bange for at lave fejl og komme til at tabe ansigt,« siger han.

Lange arbejdsdage

Derfor oplever han sin rolle som meget koordinerende i et forsøg på at få tingene til at glide mellem kunden og de mange underleverandører. Det kræver ofte nogle lange arbejdsdage, men det er en del af præmissen for at være udstationeret på et spændende og prestigefyldt projekt. Han arbejder normalt 48 timer om ugen med overarbejde op til 56 timer, når det er nødvendigt.

Det er han vant til, for han arbejdede også meget i Danmark. Men han elsker udfordringer og ser det som en stor bonus at lære en ny kultur at kende og arbejde i et internationalt miljø. Han er rigtig glad for, at han tog udfordringen, selv om han bliver testet på sin tålmodighed og tolerance dagligt.

»Det er enormt spændende at prøve at bo i en rigtig metropol. Det er noget helt andet, end man finder i Europa eller Nordamerika. Der er alting i Shanghai,« siger han.