Som bosiddende dansker i Italien, synes jeg der mangler et par vinkler på problemet.

Når man vil sammenligne italiensk indkomst med dansk, bør der perspektiveres lidt mere. Umiddelbart lyder en indkomst på 4800 kr ikke af meget, men når man som italiener har et familiemønster, hvor man stadigt og ofte bor flere generationer i samme bolig, så er udgift til husleje ofte en minimal eller ikke eksisterende udgift.

Udgift til køretøj er meget mindre, mellem 50-70 % mindre end danske udgifter.

Middelhavskosten er sundere og væsentligt billigere end den danske, så også her er der et lavere budget i Italien

Så de store poster i et dansk lønmodtagerbudget er næsten ikke eksisterende eller væsentligt mindre.

Pengene i hånden til forbrug er i mange tilfælde ikke så meget anderledes end en almindelig dansk lønmodtagers.

Det andet problem med stor arbejdsløshed, kan jeg kun være enig i, men igen virkeligheden er lidt anderledes end statistikkerne viser, italienere uden officielt arbejde, tjener ofte penge på forskellige uofficielle småjobs.

Det italienske arbejdsmarked er meget anderledes end det danske, så man skal passe på med at lave direkte sammenligninger.

Italien er et driftigt samfund, fuld af iderige og livsglade mennesker, som lever et godt liv.

Jeg overraskes stadig over forskellene mellem et dansk syn på verden og et italiensk syn på verden.