Da Jens-Flemming Sørensen, en af vor tids mest anerkendte danske billedhuggere var først i 20´erne, tænkte han hverken marmor eller bronzeskulpturer. Hans interesser lå et helt andet sted. Han havde uddannet sig til skrædder og arbejdede desuden i flere år som både cirkusartist og danser. Det var først da han nærmede sig de tredive, at hans kunstneriske interesse så småt begyndte at vende mod billedhuggerfaget. Han var stærkt eksperimenterende og lærte sig i løbet af få år alting selv. Da han som ung autodidakt kunstner en dag så en fascinerende udsendelse i fjernsynet om kyst- og kunstnerbyen Pietrasanta i Toscana, pakkede han straks sin 2CV, sagde farvel til Danmark og kørte til Italien, hvor han har boet lige siden.

Italien kan med stolthed kaldes kunstens mekka, for man møder kunsten overalt. Det kunstneriske håndværk har været kendt siden det antikke Rom- især den italienske kunst fra renæssancen og barokken har givet inspiration til det meste af verden, og vi kan stadig glædes ved at se de gamle mesterværker.

Pietrasanta der ligger med Appeninerne i baggrunden, blev allerede internationalt kendt for sit marmor. Der er omkring 300 marmorbrud i området, der især er berømt for den grå carrara marmor og den hvide statuario. Pietrasanta har 60 marmorværksteder og 8 bronzestøberier, hvilket er ret stort antal for en forholdsvis lille by med 18.000 indbyggere. Fortidens kunstnere som Michelangelo og danske Thorvaldsen og Willumsen er blot nogle af de mange, der i perioder har boet i Pietrasanta. Og stedet er stadig kendt for sine kunstnere, især billedhuggere.

Den engelske kunstner Henry Moore var en af de første der flyttede hertil og idag kan byen bryste sig med flere kendte kunstnere som japaneren Khan

asuda, den bolivianske Botero, tjekkiske Mitoraj og den belgiske Folón. Udover Jens-Flemming Sørensen bor der også flere andre anerkendte danske kunstnere i byen, som fx. Jørgen Haugen Sørensen, Jørgen Boberg, Kirsten Ortwed, Christian Lemmerz og Troels Wørsel.

Jens-Flemming Sørensen bor i et gammelt spændende kunstnerkvarter med masser af atelierer og værksteder. Gaderne er pittoreske og smalle, og gennem de åbne porte ind til gårde eller værksteder fornemmer man stor kunstnerisk energi. Her er skulpturer overalt og her bliver målt, modelleret, hamret, banket og slebet.

Danske Tina Lorien, Jens-Flemming Sørensens personlige assistent gennem 15 år. åbner smilende jernporten indtil den lukkede atriumgård og siger “Velkommen til Casa Sørensen”.

Hvilken herlig malerisk oase, at blive lukket ind i. To røde katte løber og leger og kanariefugle i alskens kulører fløjter lystigt fra en stor voliere, der er placeret over en smukt anlagt dam med masser af guldfisk. Her er store grønne skyggefulde palmer, træer, buske og en frodighed af duftende blomster uden lige. Rundt omkring er der indrettet hyggelige hjørner med behagelige møbler, tænkt til afslapning, kreative tanker, møder eller middage.

Jens-Flemming Sørensen har med stor æstetisk sans skabt sit kreative univers og grønne oase langs den gamle rustikke bymur, som har dele fra omkring 1300 tallet. For 20 år siden købte han dette sted, et tidligere atelier for marmormosaik, som havde tilhørt en amerikansk billedhugger. Gennem årene har han forvandlet bygninger og have til et rent paradis. 520 m2 privatbolig i to etager, gæstehus, galleri og to højloftede atelierer - et til sig selv og et til sin amerikanske kone billedhuggeren Ellen Brenner – det hele bygget op omkring en atriumgård.

I starten af sin karriere som billedhugger gjorde Jens-Flemming Sørensen alting selv, da det betød meget for ham at kende til hele processen, fra den første skitse til den færdige skulptur. I dag har han en fast assistent Tina Lorien, der hjælper ham og følger op på værkerne, lige fra de første spæde skitseforslag til modelleringen og den endelige skulptur, der bliver færdiggjort af eksperter. Dette foregår på et af de lokale marmoratelierer eller bronzestøberier i byen.

Mange af Jens-Flemming Sørensens arbejder kendetegner sig ved, at de afspejler en stærk fascination af kvindekroppen, som han bruger hel eller delvist. Runde former, steler, såvel som kvadratiske blokke åbnes på forunderlig vis, krænges dramatisk fra hinanden og lader dele dele af ansigt, bryst eller andre kropsdele fødes og kommer til syne. De yndefulde, bløde og glatte former mødes kontrastfuldt mod rå kanter og strukturer i granit, marmor eller bronze.

Hans personlighed, stærke udstråling og dygtighed som kunstner, har gjort ham til en meget anerkendt og velset mand i Pietrasanta, hvor han lokalt er tilknyttet Galleria Tornabuoni, lidt længere oppe af gaden. Mange af hans marmor- og bronzeværker er også permanent præsenteret på både danske og internationale museer. I Danmark er han først og fremmet tilknyttet Gallerie Asbæk i København og AndersenArt. Flere af hans store billedhuggerarbejder kan ses rundt om i landet, bla. ved Carlsberg A/S, byggeriet i Tuborg Nord og en af hans nyeste fontæner er sat op ved den fredede Jeudan-bygning. Royal Copenhagen har også en meget smuk serie vaser i bronze og porcelæn, med runde former og rå kanter.

“Satans også jeg er blevet så gammel” er arbejdstitlen på en af hans seneste skulpturer. Jens-Flemming Sørensen bliver 75 år i 2008. Han er en flot og meget karismatisk mand, med god kulør og et smukt hvidt hår. Med stolthed kan han se tilbage på en lang og spændende karierre. Samtidig kan han også godt gå og fundere lidt over om han nu når det hele “Jeg har så meget mere at byde på” lyder det energisk fra ham.