I dag torsdag d. 18. oktober 2007 blev det endeligt offentliggjort med en særdeles kort pressemeddelse fra Elysée Palæet, at Præsident Nicolas og Cecilia Sarkozy er blevet enige om at lade sig separere; og at parret ingen kommentarer giver. Denne meddelse bringer afklaring til de sidste ugers spekulationer i både franske og internationale medier.
Præsident Nicolas Sarkozy (52 år) bliver dermed den første franske præsident, som lader sig separere under præsidentembedet. Det forlyder, at præsidenten hidtil ikke har ønsket at opgive sit ægteskab, og han bar da også indtil den officielle pressemeddelse i dag sin alliancering. Tilsyneladende er det Cecilia (49 år), som har ønsket at fortsætte sit liv alene. Det forklarer formentlig, hvorfor landets nye førstedame ikke har optrådt ved offentlige begivenheder og besøg i ind- og udland. Hun er kun set få gange ved Sarkozys side, efter han blev valgt til præsident i foråret. Tilbage i 2005 udtalte Cecilia, at hun ikke kunne se sig selv som landets førstedame. Om det er posten som førstedame, der har været årsag til bruddet vides ikke, men parret har i første omgang valgt ikke at søge skilsmisse, men blot om separation. Separationen kan efter 2 år fører til en endelig skilsmisse. Franske medier tolkede hurtigt dette som parternes spinkle håb for, at de inden da kan finde melodien sammen igen. Senere på dagen kom Elysée Palæet dog med en rettelse til pressemeddelelsen, idet det blev slået fast, at parret søgte skilsmisse og ikke blot separation. Parret blev gift i 1996 og har en søn på 10 år sammen.
I Frankrig er reaktionerne på dagens afklaring forholdsvis afdæmpede. Rygterne har sviret længe, og parret har været gået fra hinanden midlertidigt i 2005. Cecilia blev dengang ofte set i en kendt reklamemands selskab. Sarkozy-parret fandt dog sammen igen efter et års tid hver for sig. I denne omgang har det hidtil været præsidentens og hans folks officielle politik at blankt afvise at besvarer spørgsmål omkring en forestående skilsmisse. Det ligger generelt IKKE til fransk tradition at snage i politikers privatliv i modsætning til eksempelvis amerikanske traditioner. Et god illustration på denne fransk mentalitet er, dengang den daværende og højt respekterede præsident Mitterand eneste bemærkning til en journalists direkte konfontration i forbindelse med afsløringen af hans mangeårige forhold til en elskerinde (med hvem han desuden fik en datter) var: ”Et alors?” - Og så?
Karin Asmild – Redaktør for Frankrig-forum på Udvandrerne.dk